Pimp My Barnevogn

Læsetid: ca. 6 minutter.

Hvis du ikke allerede gør det, vil du med garanti komme til at bruge mange timer med jeres nyindkøbte barnevogn, når den lille kommer til verden. I forbindelse med barnevognskøbet skal de fleste forældrepar også ud og investere i diverse praktiske ting, som desværre ikke altid følger med i købet af en barnevogn. Det kunne være praktiske ting som babyalarm, pusletaske, regnslag osv. Udover at denne form for tilbehør er praktisk, er det også meget klassisk og har forholdsvist ens design. Derfor ser man ofte, at mange barnevogne ligner hinanden. Men det kan du lave om på nu! For der er nemlig mange smarte ting og sager, og mange muligheder for at ”pimpe” din barnevogn  Men udover at sætte dit personlige præg på barnevognen gør du det samtidig sjovere og mere interessant for din baby at være på tur.


Inden at I kvinder bliver alt for optaget af at lave den helt store makeover, vil vi først kort nævne nogle smarte funktioner, som både du og helt sikkert også din mand vil synes om 

Læs også: Gør din barnevogn efterårsklar

Smarte funktioner til barnevognen

    • Kopholder

En smart kopholder vil helt klart gøre gåturen med dit barn nemmere. Med denne funktion vil du altid kunne have en flaske tæt på dig, når du har brug for den. Samtidig har de fleste kopholdere også plads til mere end en kop eller flaske i form af aflægningsrum/lommer, som gør det muligt at opbevare dine nøgler, mobil, sutter osv. – ting som altid er rare lige at have ved hånden.

 

    • ”Flasketaske”

Andre lidt større modeller kaldes bl.a. for en ”flasketaske”, som primært er beregnet til opbevaring af flasker. Forskellen er dog at tasken har lidt mere plads end en enkelt kopholder. Så er din pusletaske også altid proppet til randen, eller gider du bare ikke at slæbe rundt på den – så kan en flasketaske måske være en mulighed for dig.

Vil du bare helst have alt babyudstyret med dig, som derfor kræver en pusletaske, vil vores indlæg “Den gode pusletaske” måske være interessant for dig. Læs det lige her!

 

    • Ophængskroge

Har du lidt større ting, som eksempelvis skal bæres i en pose, kan du anskaffe dig nogle smarte ophængskroge, som let kan monteres på styret af barnevognen. På den måde vil du være fri for at skulle bære dem i hånden.

 

    • Søskendesæde

Har din baby en storebror eller storesøster vil et søskendesæde til barnevognen være en god løsning, når I skal på en lidt længere tur. De små ben kan nemlig ikke altid følge med eller de bliver for trætte.

Nogle gange kan børn ud af det blå også forvandle sig til en lille hidsigprop og i stædighed sætte sig på jorden  I sådan en situation vil det netop være rart at kunne placere dem på sædet i stedet for at skulle slæbe på dem i armen.
Søskendesædet er nemt at have med, da det ikke fylder specielt meget, og dit barn vil desuden have godt udsyn til hele verden.

 

…Og nu til makeoveren! 

 

Barnevognsrangle

Barnevognsrangle, barnevognsophæng, barnevognskæde… ja, det kaldes mange ting. Men de er hyggelige og gør din barnevogn lidt mere festlig at se på – og samtidig spændende for din baby at kigge på. Ranglerne findes i forskellige størrelser og farver og er lidt forskellige i deres funktion.

Udover at være spændende at kigge på kan nogle rangler bruges til at lege med, så dit barn kan være underholdt på turen. Disse modeller er ofte en lidt større af slagsen og sættes fast på begge sider – således at den hænger på tværs af kalechen.

Andre barnevognsrangler, som er lidt mindre i størrelsen, er primært ment som en fin pyntegenstand til barnevognen. De kan også bruges på en sød måde til at signalere, om der ligger en pige eller dreng i barnevognen.

 

Barnevognsskilt med stil

Vil du virkelig gøre din barnevogn personlig, så vil et design-selv barnevognskilt være helt perfekt! Forstil dig en nummerplade, bare i mindre format og med fx navn i stedet for tal. Så snakker vi virkelig om at komme kørende med stil  Du kan få skrevet dit barns navn, fødselsdato – eller noget helt andet. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Btw. Vi eeeeelsker alt med navn på! 

 

Lav dit eget myggenet

En anden måde at pifte din barnevogn op kan være at anskaffe et mygge/insektnet, der har fine figurer påsyet. Dem findes der nemlig en del af, og nogle af dem er endda med reflekser, så du trygt kan gå en tur i mørket.

Men vil du skille dig helt ud og ikke risikere at have samme net som andre, kan du nemt og enkelt designe dit eget insektnet.  Og det bedste er, at du ikke engang behøver at være god med nål og tråd – du kan nemlig også bare bruge en limpistol. Wuhu! 

Igen er det kun fantasien der sætter grænser ift. til design. Men vil du gerne have, at det er lidt nemt, kan du købe dig noget filt i din yndlingsfarve og en limpistol – og så er du godt kørende.

 

Pssst… I sidste uge skrev vi om, hvordan du gør din barnevogn efterårsklar. Vi skrev bl.a. også, hvad du skal være opmærksom på ift. brugen af et insektnet. Dette kan du læse mere om lige her! 

 

Farverig barnevognsrand

En anden slags accessory der kan personliggøre din barnevogn, er en barnevognsrand. Kort sagt er det en lille blød udfoldelig stofbog, som kan placeres i liften eller i barnevognen ved dit barns hoved. Foruden at sådan en rand pynter med dens fine farver og flotte mønstre vil babyen også have noget at kigge på. Det viser sig, at nogle børn har nemmere ved at falde til ro, når de har noget at fokusere på.

Skal du købe en barnevognsrand til en nyfødt, vil det være en god idé at købe en med former og kontrastfarver, da deres syn endnu ikke er helt færdigudviklet og opfatter derfor dette bedst.

Så ønsker du, at dit barn får mest mulig glæde ud af randen, anbefaler vi at købe en model med kontrastfarver på den ene side og sjove farvestråelende figurer på den anden.


Vi håber, at vores bud har givet dig masser af inspiration til at pimpe din barnevogn God fornøjelse!

/Team Mammashop

Relaterede blogindlæg

”At blive rørt” og Berøring hos Spædbørn.

Jeg står i Coronaens Baggård, et mørkt og usselt sted, hvor kun få stråler fra solen trænger ind...

Corona virus - Leveringer hos Mammashop

Coronavirusen har på nuværende tidspunkt ikke indflydelse på pakker afsendt fra Mammashop. Dog op...

Sjove måder at fortælle om graviditeten.

Vi kender alle de sommerfugle man har i maven, når man skal fortælle dem man har kær, en dejlig ...

Kommentarer

Vær opmærksom på, at alle kommentarer skal godkendes inden de lægges online.

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr