8 tips til at holde ungerne beskæftiget i morgen

Læsetid: ca. 3 minutter.

Åh, er det ikke snart nu? Hele 24 dage har de små tålmodigt talt ned til juleaften, og på at julemanden klargør rensdyrene og slæden til en omgang gaveuddeling. Når dagen endelig er der, skal de sørme også vente til efter den lækre julemad er spist, før gaverne skal pakkes op.

Vi har samlet tips til, hvordan du kan lave nogle gode aktiviteter, der kan holde de små julenisser beskæftiget i morgen:

  1. Gå en tur. Julen er en tid præget af stillesiddende aktiviteter ved spisebordet. Kom ud i den friske luft og nyd naturen. Du fordriver lidt af den laaange ventetid, og samtidig får man snakket sammen på en anden måde: Hvad håber du ligger under træet, hvilken gave glæder du dig mest til at give, tror du julemanden kommer på besøg?
  2. Spil! Der er ikke noget bedre end et spil med familien, og de findes til forskellige aldersgrupper. Til de mindste er der vende- og puslespil, hvor de lidt større kan være tingfindere med et vild ’Vildkat’. Er I til konkurrence, kan man tage billedlotteriet og bruge det som bankoplade. Spiller I med én række, to rækker eller fuld plade, er op til jer.
  3. Læs julehistorier. Med al den spænding kan det være godt at få de små nissebørn ned i gear og putte med en god bog. Er det julehistorier, kan I undervejs snakke om at ”det skal vi jo også i dag”, og om, om jeres juleaften mon bliver lige så magisk og fantasifuld som på de skrevne sider.
  4. Se Disneys juleshow. Du husker det sikkert fra din egen jul som barn. Og selv om det er præcis den samme udsendelse hvert år, er det med til at gøre julen til noget helt særligt. Se, hvordan dit barn frydes og griner på samme tidspunkter, som du gjorde, og gæt med, når årets julegave-klip afsløres. Bagefter kan I henrykt snakke om, hvornår I skal se den nye film
  5. Leg, leg, leg. Der er ikke noget værre end at skulle sidde stille, når man slet ikke kan være i sin lille barnekrop af bare spænding. Få lidt aktiv leg i gang, enten indenfor på værelset eller på legepladsen.
  6. Husk middagsluren. D. 24. december kan hurtigt blive en meget lang dag, og derfor er det også en god ide at give børnene en lur. Mens de små sover, kan du udnytte tiden til at klargøre maden, dække bordet eller presse en pause eller lidt selvforkælelse ind i programmet.
  7. Hjælp med at bære gaverne ind under træet og arranger dem efter middagen. Børn elsker at være en del af hjælpen, og det er med at udnytte det. Husk at tage højde for gavernes størrelse og vægt, inden de gives videre til ungerne. På den måde undgår I at de små arme taber gaverne eller falder og slår sig
  8. Ønsk glædelig jul til familie og venner. Hvis der er tid og mulighed for det, kan I tage på julebesøg. Ring til de familiemedlemmer, der holder jul et andet sted i år. Ikke alene kan man ønske god jul, man kan også snakke om dagen, og snakke sammen igen når man siger tak for sit nye legetøj eller varme uldsokker.

Relaterede blogindlæg

Danmarks mest populære pigenavne 2020

Enten er du helt slået fast på de navne du har fundet, eller så er du ikke helt sikker endnu ford...

Danmarks mest populære drengenavne 2020

Du har måske allerede tænkt over eller lavet en navneliste til dit barn inden du bliver gravid og...

Vinterferien i delebørnsfamilier

Af familieadvokat Helene Treschow, Forum Advokater, Havnevej 3, 4000 Roskilde, tlf. dir. 53737179...

Kommentarer

Vær opmærksom på, at alle kommentarer skal godkendes inden de lægges online.

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr