Slip af med sutten – hør hvad vores Facebook-følgere siger..

Læsetid: ca. 3 minutter.

Vi har på det seneste haft gang i debatten på vores Facebook-side, hvor alle jer, følgere, har budt ind med hvordan jeres børn ”slap af med” sutten. Det har givet en del sjove historier – neden for giver vi en gennemgang af nogle af dem. Måske det kan danne grundlag for inspiration, hvis du står over for, at dit barn skal lægge sutten på hylden?

 

Inden I forsøger at droppe sutten

Ingen børn er ens..

Det er vigtigt at gøre sig klart, at dit barn er unikt – der er ikke to børn, der er ens, hvilket kan betyde, at en løsning, der virker for de fleste ikke virker hos netop dig og dit barn. Samtidig skal det også helst være den eneste omvæltning, der sker i dit barn liv på tidpsunktet – på den måde bliver det lidt nemmere at forholde sig til og virker måske mindre overvældende.

Fælles beslutning – få støtte fra hele netværket

Derudover er det også meget vigtigt, at når beslutningen om at droppe sutten er truffet, står hele familien (og netværk i øvrigt) sammen om det. Det nytter altså ikke noget, at nogen giver barnet sutten, hvis alle andre forsøger at tage den fra barnet.

Få dit barn med på idéen om at smide sutten

Afslutningsvis skal det nævnes, at en gennemgående tråd i nedenstående forslag, der stammer fra vores Facebook-følgere, er, at det altid er en god idé at få dit barn med på idéen. Det tyder på, at det gør det en del lettere.

Ideer fra Facebook

Klip et stykke af sutten

En af de ting, der var blevet gjort, var at klippe et stykke af sutten. Pga. hullet i sutten var den i barnets øjne ”ødelagt”, og han gad derfor ikke længere bruge den. I stedet for blev den placeret på fingeren, når han skulle sove.

Læs kommentaren her.

Aflevér sutten til julemanden

Det kan synes som om, at der er lang tid til jul, hvis du gerne ser dit barn aflevere sutten allerede nu – men faktisk er der mange, der har brugt netop den løsning. Og det tyder på, at barnet gør det selv, hvis han/hun er klar til at lægge sutten. Så en løsning kunne – ifølge vores Facebook-følgere – være, at du foreslår dit barn at aflevere sutten til julemanden.

Suttetræerne

Derudover er der en anden traditionel ting, der går igen. Suttetræerne. Der er flere forskellige historier om suttetræer – enten har man fundet et ude, eller valgt et i haven.
Blandt andet er der én, der har benyttet netop det sidste, hvor sutterne er blevet hængt op. Det lykkedes af få pigen til at smide sutterne som 3-årig. Hun er nu 6 år gammel, og da de jo er hængt på et træ i haven, har hun haft mulighed for at kigge på sutterne i træet lige siden hun valgte dem fra.

Du kan læse resten af kommentaren her.

Tag dem gradvist væk

En af vores yndlingsløsninger kommer fra Mette Kamille, der forsøgte sig med kun at give sutten om aftenen. En aften lod hun være med at give sutten, hvilket resulterede i, at hendes søn selv spurgte efter den efter 5 minutter. Dagen efter gik der 30 minutter, mens han den tredje aften havde glemt det helt, og han har ikke brugt sutter siden da.

Du kan finde kommentaren her.

Det var nogle af forslagene, der er kommet ind på vores Facebook-opslag omkring hvordan dit barn (og du som forælder) kan slippe af med sutten. Du kan læse resten af svarene på opslaget her.

Relaterede blogindlæg

Pas i delebørnsfamilier - Få styr på reglerne

Af familieadvokat Helene Treschow, Forum Advokater, Havnevej 3, 4000 Roskilde, tlf. dir. +45 4638...

Sommerferien i delebørnsfamilier

Af familieadvokat Helene Treschow, Forum Advokater, Havnevej 3, 4000 Roskilde, tlf. dir. +45 4638...

Krea Sansegynge ophæng

Har du allerede en Krea Sansegynge og er på udkig efter et perfekt ophæng? Så er du netop kommet ...

Kommentarer

Vær opmærksom på, at alle kommentarer skal godkendes inden de lægges online.

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr