Vi har dag-til-dag levering i hele Danmark med GLS

Prismatch
+2.640 anmeldelser
999 dages fuld returret
E-mærket webshop

Gravid uge 8 (7+0 - 7+6)

Læsetid: ca. 3 minutter.

Du er nu nået til uge 8 i din graviditet og det betyder, at du nu har gennemført ca. 17,5 procent af din graviditet. Det lyder måske ikke af meget, men udviklingen af fosteret i din mave og i din egen krop er i fuld gang.

Din krops udvikling

Selvom fosteret kun er mellem 35 og 41 dage gammelt, så er din krop i gang med at forberede sig til en fødsel, samt udvikling, der er meget væsentlig for graviditeten. Det kan for eksempel være, at du allerede i denne uge kan begynde at mærke eller se forandringer på din mave.

Det skyldes ikke fostret, som stadig ikke er meget større end en kidneybønne. Tydelige forandringer skyldes derimod din livmoder, som på dette tidspunkt af graviditeten er på størrelse med en appelsin. Det kan både kræve lidt løsere, mere behagelige bukser snart, men du kan også opleve øget tissetrang, da din livmoder ligger i nærheden af din blære og derfor optager plads.

Din krop er i fuld gang med fødselsforberedelse

I din krop øges østrogenproduktionen, hvilket sætter gang i flere velkendte graviditetsgener, men også udvikling, som forbereder din krop til den kommende fødsel, som du formentlig ikke mærker, men det er udvikling, der i særdeleshed gavner dig til fødslen.

Den øgede østrogen mængde i din krop er årsag til at din livmoder og ydre kønsorganer vokser, det gør dine bryster også i takt med at de bliver forberedt til at producere mælk. Men det er også østrogen, der er med til at dine led omkring bækkenet bliver løsere og mere elastiske, hvilket gør det nemmere for fosteret at passere under en vaginal fødsel.

Et lille menneske

Ved en scanning i denne uge vil det, som du ser på scanningsbilleder ligne et lille menneske. I denne uge har det lille fosters anlæg til arme og ben udviklet sig til et stadie nærmere de færdige menneskelige arme og ben, delt i forskellige led, for eksempel dannes armen med håndled og benene med lårben, underben og fødder. Det er i løbet af den næste uges tid at fingre og tæer udvikler sig og deler sig.

Men allerede nu begynder fostret at bevæge både arme og ben. Det er dog ikke bevægelser, som du kan mærke, da fostret stadig er så småt. Det kommer du til senere hen i graviditeten, når fostret har vokset sig større.

Størrelse på foster

Fosteret har i den forgangne uge vokset omkring 1 mm hver dag og er derfor nu ca. 1,6 cm og vejer ca. 1,1 gram. Det svarer omtrent til størrelsen på en kidneybønne. Udviklingen går virkelig stærkt og nu er fostrets hoved på størrelse med en lille ært, hvilket for få uger siden var størrelsen på hele fostret.

Råd til partner

Hvis din partners humør eller energiniveau ændrer sig, så skal du huske, at der i din partners krop foregår rigtig meget. Der er fuld gang i hormonerne og udvikling af den gravides krop og fosterets krop. Det påvirker naturligvis din partner og derfor kan det være gavnligt for jer begge, at I sørger for at kommunikere om jeres individuelle behov, da de i denne tid kan ændre sig meget.

Det giver dig de bedste forudsætninger for at forstå din partner. Alt den udvikling og forandring kræver energi, så måske din partner trænger til en ekstra lur, eller et ekstra kram, når hormonerne vælter rundt i kroppen.

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr