Fagbutik med dag-til-dag levering i hele Danmark!

Prismatch
+2.640 anmeldelser
Ubegrænset returret
E-mærket webshop

Gravid uge 7 (6+0 - 6+6)

Læsetid: ca. 4 minutter.

mammashop_graviditetskalender

Det lille liv, som vokser i din mave begynder nu så småt at udvikle øjne, næse og mund. Der er i denne uge af graviditeten efterhånden også påbegyndt anlæg til de fleste af menneskekroppens organer. Den lille krop er i fuld gang med en vigtig udvikling, men det kræver energi og næringsstoffer.

Gener ved graviditet

Graviditeten er formentlig ikke særlig tydelig fysisk endnu, men der foregår stadig mange ting i din krop som gravid. En af de ting er hormonændringer. Kroppens reaktion på sådanne ændringer kan være de gængse graviditetsgener, som f.eks. kvalme, humørsvingninger og træthed.

Senere kan der, som følge af voksende baby og livmoder, komme gener med tilknytning til mave og tarme, da der med graviditetens udvikling kommer øget pres på andre af kroppens organer. Disse gener kan blandt andet være oppustethed, øget behov for at tisse og forstoppelse.

Graviditet og energibehov

Allerede fra denne uge i graviditeten sker der en essentiel udvikling af livet i din livmoder, men i særdeleshed også i din krop. Kvindens krop vokser, det samme gør livmoder, moderkager og bryster samtidigt udvikles mælkekirtlerne. De ændringer, både for den gravide og for fostret kræver energi.

Det er derfor essentielt, at du som gravid er opmærksom på din kost, således at du indtager energi og næringsstoffer nok til at dække det udvidede behov, som kroppen har under en graviditet. Det handler ikke om at spise for to, men derimod blot at sørge for at dække behovet for energi og næringsstoffer.

Desuden så er der kosttilskud, der ofte anbefales til gravide, ligesom at der er både frarådninger og anbefalinger, som det kan være en god ide for dig at tale med din egen læge omkring.

Embryonets udvikling

Embryonet er den mere tekniske betegnelse for det liv, der udvikler sig i din livmoder på dette tidlige stadie af graviditeten. Det er først senere i graviditeten at det officielt kaldes et foster. Det er dog ikke forkert at bruge den betegnelse tidligere, hvilket blandt andet i denne gennemgang af graviditetens uger.

I denne uge af graviditeten påbegyndes embryonets udvikling af flere af de organer og kropslige systemer, der er vigtige. Det gælder blandt andet anlæg til fordøjelsessystemet, lunger og bugspytkirtel, samt starten på udvikling af øjne, næse og mund herunder også tænder.

Ved en tidlig scanning omkring denne uge af graviditeten kan scanningsbilleder desuden afsløre at hovedet på fosteret i denne udviklingsfase næsten er lige så stort som resten af den lille krop. Dette forhold ændres dog løbende gennem de næste måneder.

Størrelse på foster

I denne uge af graviditeten er fosteret vokset til mellem 7 og 9 millimeter og har nu en vægt på cirka 0,8 gram. Det svarer ca. til størrelsen på et blåbær. Det er stadig meget småt, og måske svært at forholde sig til, men selvom fosteret ikke er større, så er den vigtige udvikling af kroppens og vigtige funktioner i gang.

Råd til partner

En graviditet i så tidligt et stadie som dette kan være svært at forholde sig til som partner, da du ikke mærker nogle fysiske tegn og måske din gravide partner ikke er plaget af graviditetsgener og derfor fremstår alt uændret.

Det kan derfor være en god ide at du læser en guide som denne, så du uge for uge kan følge med i, hvilken udvikling og forandringer der sker, både for fosteret, men i særdeleshed også for din partner. Det giver dig bedre muligheder for at kunne bidrage med den nødvendige opbakning og støtte. Derudover kan det være givende for dig at tage med til en tidlig scanning, så du kan se det liv, der vokser i din partners livmoder og på den måde være en aktiv del af graviditetsprocessen.

← GRAVID UGE 6

GRAVID UGE 8 →

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 49,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 49,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 49,00 kr 49,00 kr