JULETILBUD - Vi bytter i 999 dage efter jul! →

”At blive rørt” og Berøring hos Spædbørn.

Læsetid: ca. 7 minutter.

At blive rørt

Jeg står i Coronaens Baggård, et mørkt og usselt sted, hvor kun få stråler fra solen trænger ind, og hvor fugten og en ildelugtende luft, gennemsyrer stedet, og får mig til at få kvalme og ubehag.

Coronaen har fået sit tag i mig, og fylder mig med frygt og angst, og jeg har svært ved at tænke klart og være rationel, selvom jeg egentlig burde kunne være det.

Jeg har svært ved at kende mig selv i alt det, og føler at jeg bliver trukket med, og påvirket at tiden i det, og mine omgivelser er lukkede, og ingen nærvær eller kys og kram – livet lukkes ude.

 

Dette billede, er sådan, at Corona Krisen, og det den verdensomspændende Pandemi, har gjort ved mig, og mine medmennesker, og ved kulturen omkring os. Vi må være på vagt, for dets mørke og angst og dets frygt for nærhed og berøring, som den bringer med sig.

Vi risikerer at blive hevet med, I den kultur og i den enighed der ligger i, at vi ikke må komme hinanden alt for nært, og at vi altid skal være på vagt, overfor andre, og dem vi ikke kender.

Som modpol til dette, har jeg valgt at skrive denne artikel, og senere en bog ”At blive rørt”, hvor jeg vil gå i dybden i, hvorfor det er SÅ afgørende vigtigt, at vi er på vagt, og at vi er meget bevidste om, IKKE at lade os drive med i denne bølge af  berøringsangst og frygt. At vi husker, at komme hinanden nært igen, og at det er så afgørende vigtigt, både for barnet og for alle mennesker generelt, at blive rørt, og få berøring og kys og kram og nærvær og kærlighed. Vi har et grundlæggende basalt behov for berøring, og det er ligeså vigtigt, som mad og drikke og behovet for tryghed og varme og et tag over hovedet.

Allerede i mors mave i graviditeten, mærker barnet berøring og tryk fra fostervand og livmoderen, og kort efter fødslen, når barnet ligger på mors mave hud til hud, da stimuleres barnet sensorer i huden, og frigør det vigtige hormon Oxytocin – ”lykkehormonet”, som knytter barnet til moderen, og som giver barnet ro og stabilitet indeni og som virker som et anti-stress hormon på barnet. Dette hormon har stor betydning for tilknytningen til barnets omsorgspersoner, og forskning har vist, at børn som bæres meget i vikle på maven,  bæresele,  eller som jævnligt får Babymassage – at de græder mindre, sover bedre, har færre mave- tarm problemer,har bedre koncentrationsevne, lærer bedre,  og tager generelt bedre på i vægt, og trives bedre.

Du og din partner har sikkert allerede strøget hen over din mave i graviditeten, og mærket jeres lille Baby derinde, og vil naturligt efter fødslen, nænsomt berøre og ae jeres baby, både når i tager baby op, når i skifter baby,  under amning og når baby græder eller er urolig. Dette vil I sikkert gøre helt, som en naturlig del af jeres nænsomme pleje og omsorg for jeres baby, og for jeres baby er dette et vigtigt og grundlæg-gende behov som I dermed opfylder.

Men hvorfor er berøring af Spædbørn så vigtigt ?

Berøring af spædbørn er vigtigt, fordi at din baby gennem huden stimuleres og reguleres i deres emotionelle stemning, og deres opfattelse af deres omsorgspersoner. Samtidig frigives som nævnt Oxytocin og dette hormon – også kaldet lykkehormonet – er med til at give baby ro og blive afslappet, styrker sam-spillet mellem barn og forældre, åbner nye muligheder for at forstå dit babys nuanceret kropssprog; og gør det dermed lettere at forstå din babys behov i mange andre situationer i hverdagen. Dit baby bliver bedre til at mærke sig selv, og får en større selvtillid, og  knyttes til sine forældre med dybe emotionelle bånd.

Berøring og Babymassage kan på den måde være med til at give barnet tillid til, at deres kropssprog og signaler bliver ”læst” af dets forældre, og forstået, og dets forældre reagerer, ved at besvare barnets kropssprog og signaler – dermed udvikles ”Basic trust” hos din baby, og gør at det i andre situationer, måske som større barn og voksen, føler tillid til andre, og tror på, at dets behov vil blive besvaret. Din baby har brug for ”en tryg base”, og de har brug for at der altid er en tilgængelig voksen, når de har behov for nærhed eller føler frygt eller angst.

 Den bedste måde at skabe ”en tryg base” på er simpelthen at bringe dig selv i ro og være til rådighed – dette vil  der,  både i nusse- ,pussle-, ammesituationen, være god mulighed for,  og specielt også ved daglig Babymassage – hvor du som omsorgsperson er fuldt ud til stede i nuet, og bruger din kærlige berøring til at være i kontakt med dit barn, og aflæse dit barns signaler, og gensvare på dem. Lad være med at fare rundt, og bring dig selv i ro, og sluk for mobilen, så du kan være opmærksom og koncentrere dig om samspillet med dit barn. Skab en rytme, så barnet lærer, hvornår du er helt til rådighed, og hvornår du skal lave noget andet.

Hvordan kan du så vide, at dit barn er blevet trygt ??

Det er såmænd let nok. Hvis barnet oplever tryghed nok, vil det begynde at kravle væk fra dig. Nu skal der nemlig udforskes. Børn er nysgerrige, og de vil lege, eksperimentere og have kontakt til andre børn og lære noget. Grunden til, at det er så vigtigt at skabe ”en tryg base” er, at du ”slukker” for tilknytningssystemet med tryghed. Barnet kan nu bruge al den energi på udvikling, det før brugte på adskillelsesangst.

Trygge børn udvikler sig hurtigere, fordi udforskningssystemet kun er aktivt, når barnet er bevidst om, at der altid er tryghed. Succes i opdragelsen handler ikke om først at stille opgaver eller sætte aktiviteter i gang. Det handler om først at skabe tryghed.

Når du kærtegner dit barn – f. eks. I pussle- og  ammesituationen – eller ved at give dit barn babymassage, måske flere gange dagligt;  og har øjenkontakt og leger eller laver bevægeøvelser – opstår følelsen af meningsfuldhed i glimt. Tilstrækkelig mange af den slags glimt skaber børn, som resten af livet har et positivt syn på andre. Det skaber også børn, der har en grundlæggende tillid og selvtillid, og som klarer sig godt i skolen og i livet generelt. Også selvom det måske har andre udfordringer. Barnet lærer helt enkelt af dig at mestre og skabe positive sociale relationer.

Babymassage.

IAIM – The International Association of Infant Massage – en international forening for instruktører I Babymassage, som praktiseres i over 70 lande  – udviklet af Vimala McClure fra USA, der er stifter. Der er instruktører i Danmark, som tilbyder forældre instruktion i denne teknik og disse strøg i Babymassagen. Se Webside dkfamilyhealth.com by Marianne Højer Andersen, som tilbyder IAIM instruktion i  Babymassage, både online, i mødregrupper og ved individuelle besøg.

Så kort fortalt og alt i alt – Berøring og nærvær og at se dit barns behov – skaber trygge børn, og fremtidens kompetente mennesker i vores samfund.  

 

Marianne, Sundhedsplejerske

Relaterede blogindlæg

Danmarks mest populære drengenavne 2020

Du har måske allerede tænkt over eller lavet en navneliste til dit barn inden du bliver gravid og...

Vinterferien i delebørnsfamilier

Af familieadvokat Helene Treschow, Forum Advokater, Havnevej 3, 4000 Roskilde, tlf. dir. 53737179...

Efterårsferien i delebørnsfamilier

Nedtællingen til efterårsferien er begyndt hos mange børnefamilier. I delebørnsfamilier kan der v...

Kommentarer

Vær opmærksom på, at alle kommentarer skal godkendes inden de lægges online.

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr