Alt du skal vide om søvn hos børn og voksne

Læsetid: ca. 7 minutter.

Som nybagte forældre kender I alt til, hvordan det føles at være i konstant underskud af søvn. Vi mennesker kommer i kortere og længerevarende perioder i livet ud for at være i søvnunderskud.

Det er vigtigt for både vores fysiske trivsel og ikke mindst vores mentale sundhed, at vi sørger for at få nok timer med søvn hver nat.

Herunder kan du læse mere om de forskellige søvnstadier, og du får gode råd til at få dit barn til at sove bedre om natten, så han eller hun kan vågne udhvilet og frisk op til morgendagen.

Derfor betyder søvnen alt for vores trivsel

Har du været igennem blot et par dage uden optimal mængde søvn, bliver du opmærksom på, hvor meget nattesøvnen betyder. Du har mindre overskud til at være fysisk aktiv, og din koncentrationsevne bliver gradvist forringet, des mere søvn du mangler. Det er ikke kun dig selv, de manglende timer i drømmeland kan gå ud over.

Dine omgivelser kan påvirkes af din træthed, når du har kortere lunte, og når dit humør ikke er på samme niveau, som det plejer at være.

Når vi sover, fordøjes og bearbejdes dagens indtryk og læring. Selvom kroppen er i hvile, arbejder hjernen på højtryk. Den forbereder os på den kommende dag, og den gør os mentalt parat til at klare alle de opgaver, som vi vil komme ud for både privat og professionelt.

Kend til de 4 søvnstadier

Søvn er en proces, der forløber mellem 4 stadier. De kører i ring, og de har hver deres funktion. Vores hjerner er blevet tilpasset gennem evolutionen, og det betyder blandt andet, at søvnstadierne hos småbørnsforældre udnyttes mere effektivt, da de har færre timer til at sove i.

Når du vågner op frisk og udhvilet, har du i løbet af natten været igennem de 4 stadier a flere omgange. 1 cyklus kan vare mellem 90-110 minutter.

Både børn og voksne gennemgår de 4 stadier. Dog varierer tidsomfanget af hver cyklus i forhold til alderen.

Stadie 1: let søvn (5-10 minutter)

Når du er på vej til at falde i søvn, vil du være i gang med det første og det korteste stadie. Vi omtaler tit dette første, lette stadie som det punkt, hvor vi ’blunder’.

Din krop bliver mere og mere afslappet, og dine muskler afspændes.

Det er i dette stadie, mange af os kan opleve små spjæt i kroppen. Det er en pludselig bevægelse, som kan få os til at vågne op i et kort øjeblik, før vi falder hen igen.

De små spjæt sker, når kroppen har svært ved at kontrollere overgangen fra aktiverede muskler til total afspænding.

Stadie 2: på vej mod dyb søvn

Stadie 2 er en forlængelse af det første, lette søvnstadie. I løbet af stadie 2 vil din krop blive mere og mere afslappet. Den største forskel mellem første og andet stadie ses i hjerneaktiviteten. I stadie 1 er du ved delvis bevidsthed. Du vil reagere på lyde i dine omgivelser, og du vil have let ved at vågne op.

I stadie 2 begynder hjernebølgerne at blive langsommere, og du vil stille og roligt slippe kontakten til din bevidsthed.

I gennemsnit befinder et voksent menneske sig i stadie 2 i cirka 50% af den samlede mængde søvn hver nat. Børn befinder sig mindre tid i stadiet.

Stadie 3: dyb søvn

Dette stadie er et af vigtigste for kroppen, den fysiske udvikling og for vores generelle sundhedstilstand. Det er her, kroppen bruger energi på at genopbygge nye celler, reparere hud og hår, styrke immunforsvaret og regulere stofskiftet.  

Hos børn er det på dette stadie, der produceres væksthormoner. Derfor er det afgørende, at de får mange timers søvn hver nat, så de når dette stadie.

Vækkes du fra dette stadie, kan du opleve at være helt forvirret. Der kan gå op til 30 minutter efter vækning fra søvnstadie 3, hvor du ikke er dig selv. Hjernen kører på halvt blus, og den skal have tid til at vænne sig til virkeligheden igen.

At tale eller gå i søvn vil foregå på dette stadie.

Stadie 4: REM søvn

Rem søvnen er der, hvor vi drømmer. REM står for ”Rapid Eye Movement”, der henviser til, at øjnene bevæger sig bag de lukkede øjenlåg. Dette sker, da hjernen er yderst aktiv. Den bearbejder de indtryk og sansninger, vi har fået i løbet af dagen.

Dette stadie er vigtigt i forhold til vores langtidshukommelse og evne til at lagre informationer og læring. Informationer bliver ført fra korttidshukommelsen og over til langtidshukommelsen, så vi kan bygge videre på vores udvikling og læring den næste dag.

Vi sover mere overfladisk på stadie 4 end på det 3. stadie. Derfor oplever vi ofte at vågne midt i en drøm.

Børn udvikler sig hvert et sekund i løbet af deres vågne timer. De udvikler sociale kompetencer, motoriske evner, kommunikative færdigheder og evner til at tænke logisk og abstrakt. Dette forklarer deres behov for mange timers søvn hver nat. De har brug for en lang periode i stadie 4, så dagens læring kan blive lagret stabilt og optimalt i hjernen.

Børn befinder sig cirka 50% af deres sovetid i stadie 4 (for voksne er det 25%).

Så mange timers søvn skal dit barn have

Børn har brug for flere timers søvn, end vi voksne har. Der sker ikke noget i forhold til barnets videre udvikling, at han eller hun får lov at være længere oppe på sin fødselsdag eller juleaften.

Du skal tilpasse barnets søvnomfang i forhold til alderen:

  • 1-4 uger: 15-18 timer
  • 1-12 måneder: 14-15 timer
  • 1-3 år: 12-14 timer
  • 3-6 år: 10-12 timer
  • 7-12 år: 9-11 timer.

Det er disse antal timer, du skal tilstræbe, at dit barn sover hvert døgn (de angivne antal timer inkluderer også middagslur).

Der er forskellige måder, du kan optimere søvnkvaliteten på, så dit barn sover tungere og i længere tid.

Des mere stabilt søvnrytmen er, des lettere vil det være for dit barn at falde i søvn.

Gode råd til at få dit barn til at sove hurtigt og tungt

  1. Sengen skal være indrettet til at sove i: Når sengen kun bruges til søvn (og ikke til leg), vil barnet forbinde sovemøblet med at skulle putte sig. Har barnet oplevelser med også at lege i sengen, kan det skabe mental forvirring. Sørg for at sengens indretning med et par bamser og blødt sengetøj indbyder til fysisk ro og afslapning. Hos Mammashop finder du et stort udvalg af juniorsenge
  2. Skab et sundt indeklima: Er værelset for varmt, eller er luften tung, vil det være svært for barnet at falde til ro. Luft ud på børneværelset hver dag. I sommerperioden kan det være en god idé at gøre det lige før sengetid. Temperaturen skal være mellem 15-22 grader.
  3. Undgå aktiviteter før sengetid: Leg og spil vil aktivere hjernen. Lav en god aftenrutine med rolige aktiviteter såsom et stille puslespil, en hyggelig bog eller afslappende musik.
  4. Hold fast i en god putterutine: Om der skal synges en godnatsang eller læses en lille godnathistorie, afhænger af barnets personlighed og ønsker. Det vigtigste er, at der etableres en god og tilbagevendende rutine, som barnet finder tryghed ved og ro i.
  5. Husk på den rolige og blide opvågning: De fleste forældre kender til betydningen af den gode putterutine. Hvis det at blive vækket er en hektisk og forvirrende oplevelse for barnet, kan det ødelægge nattesøvnen. Sørg for at have rolige morgener (uanset om det er hverdag eller weekend). En god morgenrutine er lige så vigtig som den gode putterutine.

Relaterede blogindlæg

Danmarks mest populære pigenavne 2020

Enten er du helt slået fast på de navne du har fundet, eller så er du ikke helt sikker endnu ford...

Danmarks mest populære drengenavne 2020

Du har måske allerede tænkt over eller lavet en navneliste til dit barn inden du bliver gravid og...

Vinterferien i delebørnsfamilier

Af familieadvokat Helene Treschow, Forum Advokater, Havnevej 3, 4000 Roskilde, tlf. dir. 53737179...

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr