Guide: Vælg den rigtige børneseng
Læsetid: ca. 12 minutter.Guide: Sådan vælger du den rigtige seng til dit barn

Sengetid! En baby skal sove omkring halvdelen af døgnet afhængig af barnets alder. Det er virkelig mange timer, og mange af dem kan foregå i en seng. De kan selvfølgelig også foregå i forældrenes trætte arme, i barnevognen eller i en vugge. Men den rigtige seng kan blive et godt fundament for vigtig og god nattesøvn.
Herunder har vi skabt en guide til af vælge den rigtige seng. Vi forklarer hvilke typer senge, der findes, og hvad du kan kigge efter, når en seng er næste investering hos jer.
Overblik
Søvn er vigtigt, men god søvn kræver de rigtige omgivelser. Der findes mange forskellige baby- og børnesenge, og for at gøre det nemmere for dig at orientere dig i den jungle af muligheder har vi lavet denne guide. Vi tager dig med gennem typer, mærker og muligheder der findes. Vi præsenterer også forskellige pejlemærker, som du med fordel kan kigge efter, når du skal købe seng.
Vores guide er opdelt i følgende overskrifter, som du kan læse dig igennem eller klikke på præcis den overskrift, du har brug for at læse mere om.
- Generelt om senge
- Bæredygtige børnesenge: Mærkninger, godkendelser og FSC certificeret træ
- Børnesenge bedst i test
-
Forskellige typer senge
- Seng til baby
- Seng til barn
-
Praktiske overvejelser
- Sikkerhed
- Bunden
- Mål
- Mulighed for udvidelse
- Hygge
- Senge test – 3 hurtige råd til at vælge rigtigt
- Pas godt på sengen
- Sov godt!
Det er nemt at købe en seng, men ikke så nemt at købe den rigtige. Vores ønske er, at guiden kan hjælpe dig til at tage et valg i forhold til køb af seng, som I bliver glade for. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere vejledning, er du som altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på mail: info@mammashop.dk eller alle hverdage fra 10-15 på telefon: 36 93 90 22.
Generelt om senge
Du kender det helt sikkert selv; en god nattesøvn sker bedst i din egen, gode seng i rolige omgivelser. Sådan gælder det også for vores børn. Når I og barnet er klar til, at barnet skal sove i egen seng, er det vigtigt, at det er en god seng, og at der bliver skabt trygge omgivelser.

Selve sengen er fundamentet og sikkerheden omkring søvnen. Hertil er det vigtigt med en god madras og den rigtige dyne og pude. Det kan du læse mere om i vores Guide: Sådan vælger du den rigtige madras for dit barn og Guide: Sådan vælger du den rigtige dyne og pude til dit barn.
Men til valget af seng er du i gode hænder hos os. Vi forhandler nogle af kategoriens stærkeste brands, blandt andet Sebra, Leander, Baby Dan, Done by Deer og Hoppekids.
Bæredygtige og trygge omgivelser: Godkendelser og FSC certificeret træ
Vi har allerede fastslået, at børn bruger meget tid på at sove, og med din interesse for børnesenge tyder det på, at mange af de timer snart skal foregå i egen seng. Når en seng skal omgive barnet i mange timer, er det vigtigt, at det er gode omgivelser. Det kan du sikre dig, ved at tjekke sengens mærkninger og godkendelser.
Det er mest almindeligt, at børnesenge er lavet af træ. Det er også gennemgående for vores udvalg. Vi mener, at det er vigtigt, at vi tænker bæredygtigt og miljørigtigt, alle de steder, hvor vi kan. Det kan du også i valget af børneseng, hvis du kigger efter FSC mærket træ, Svanemærket og EU-blomsten. Det er alt sammen mærkeringer af, at produktets rejse er velovervejet og foregået med omtanke for miljøet. På den måde kan vi passe på vores børn og vores jord.
Børnesenge bedst i test

Hvis du har øje for kvaliteten og de certificeringer, vi skriver om ovenfor, er du rigtig godt på vej til at finde en god seng til dit barn. Men sengen er et af de vigtigste møbler til børneværelset, fordi det er rammen for søvn, og derfor er det ekstra vigtigt, at du vælger rigtig.
Det kan være et godt pejlemærke at kigge efter produkter, der har bedst i test markeringer, fordi det er en særligt god validering af produktet. På Mammashop vil det fremgå som en del af varebeskrivelsen. Man kan også altid besøge tænk og test hjemmeside og slå testresultater op. Vi har også en vi anbefaler markering, hvor det er produkter, som vores kompetente indkøbere anbefaler. Men hele vores udvalg af børnesenge er håndplukket ud fra vores ønske om kun at forhandle høj kvalitet og gode produkter.
Forskellige typer senge
Noget af det første, du skal finde ud af, er hvilken type seng, I skal bruge. Om det skal være til baby eller barn, eller om sengen skal kunne udvides og vokse med barnet. Til hver af disse kategorier er der oven i det en masse forskellige typer senge og forskellige designs.
Herunder gennemgår vi de tre kategorier med en nærmere beskrivelse af, hvad de forskellige typer senge kan. Vi håber, at det kan hjælpe dig til at komme nærmere, hvilken seng I skal bruge.
Seng til baby
En baby kan sove mange forskellige steder; imellem sine forældre, i en vugge, barnevogn eller tage en lur i autostolen. Men på et tidspunkt, når forældre og barn er klar, kan det være gavnligt for alles søvn, at babyen får sin egen seng.
På Mammashop har vi et stort udvalg af vugger og tremmesenge, der er et godt, sikkert valg til babyseng. Flere af vores krybber/vugger har en sænkbar side, så man kan køre sengen helt hen til forældre sengen om let tage barnet frem og tilbage imellem de to sengeenheder for f.eks. at amme/trøste e.lign.
I flere tremmesenge kan bunden justeres op eller ned, så forældrene nemt kan komme til deres barn, og justeres ned, når barnet selv kan sætte sig op eller rejse sig. I flere af dem, er der i designet, også skabt mulighed for at åbne sengens ene side, så den kan følge barnet i de første år.
Noget af det vigtigste med en seng til baby er, at den bliver gjort hyggelig, så babyen får en følelse af tryghed. Overgangen fra meget lidt plads i livmoderen, til den store, store verden er voldsom, og derfor finder mange babyer ro i at være omsluttet af bløde ting, fremfor alt for meget plads. Det kan være i en blød babynest eller med en fin sengerand.
Babysenge findes i forskellige mål, de mest almindelige er 60 x 120 cm, 70 x 120 cm og 70 x 140 cm. Tjek altid sengens præcise mål, inden du køber madras. Det vil fremgå i produktbeskrivelsen på produktet.
Seng til barn
Er dit barn blevet stor nok til at sove på eget værelse? Der er ikke noget federe, end at få sit helt eget værelse og med en fed børneseng. De findes med rutsjebaner, formet som et hus eller køjesenge. Der findes virkelig mange muligheder for, at sengen på et børneværelse kan blive en del af et barns drømmeværelse. Måske ved at fylde den med bamser, en smuk sengehimmel eller hyggeligt sengetøj.
Børne- og juniorsenge findes i forskellige størrelser, de mest almindelige er 70 x 160 cm, 70 x 190 cm og 90 x 200 cm. Det handler om at finde ud af, hvad der passer bedst ind på værelset og eventuelt til barnets placering på højdekurven, så I får glæde af sengen i længst mulig tid.
Fra baby til barn
Der findes babysenge, som er lavet til at kunne udvides til en børneseng. Det er en smart mulighed for at kunne bruge samme seng i længere tid. De små justeringer på sengen, der gør den til en børneseng i stedet for babyseng, kan give sengen et helt andet udtryk, hvilket selvfølgelig også kan hjælpes på vej af indretningen på værelset.
Ingen børn gider babyting, og slet ikke sove i en seng, der ligner noget til en baby. Vi har selv prøvet det, da vores børn var i den alder. Men den problematik kommer du ud over med sengene i kategorien her, fordi der bliver ændret så tilpas meget på sengens udtryk. På siden vil de være at finde under tremmesenge, og deres navn vil være baby-juniorseng.



Husk at få købt en madras til sengens nye mål, når den udvides fra mål til en babyseng til mål på en børne-/juniorseng, samt dyne og pude i den rigtige størrelse, så barnet ligger trygt og godt hele natten.
Praktiske overvejelser
Nu har vi gennemgået i tre kategorier, som du formentlig ret hurtigt har kunne finde den rigtige mellem. Den, der passer til jeres situation og barns alder. Herunder går vi lidt nærmere nogle af de praktiske ting, som du med fordel kan overveje, inden du investerer i en baby- og/eller børneseng.
Sikkerhed
Sikkerhed er det vigtigste med alt, hvad der omgiver vores børn. På Mammashop.dk forhandler vi kun senge, vi mener lever op til en sikkerhedsstandard, som vi selv ville være trygge ved at putte vores guldklumper i til natten, og de er naturligvis godkendt efter gældende sikkerhedsstandarder på området.
Hertil er det vigtigt, at du følger de vejledninger i forhold til samling af sengen, justering og madrashøjde, der gælder på den seng, du køber.
På babysenge, særligt tremmesenge, skal du være opmærksom på, hvor højt du sætter bunden, hvis denne kan justeres. Kan dit barn selv sætte sig op, skal du sænke bunden, så der ikke er fare for, at barnet kan falde ud af sengen. Sænk igen bunden, når barnet kan rejse sig op af sengens kanter.
I en seng med tremmer, hvad end den bruges til baby eller børn, er det en vigtigt med en sengerand, så barnet ikke får arme eller ben i klemme mellem tremmerne.
På en børneseng kan det være en god ide at have en sengehest, der sørger for at barnet ligger trygt i sengen, hvis det ikke allerede er indbygget i sengens design.
Mål
Som vi tidligere har skrevet, er de mest almindelige mål på babyseng 60 x 120 cm, 70 x 120 cm eller 70 x 140 cm. På børnesenge har målene 70 x 160 cm, 70 x 190 cm eller 90 x 200 cm. Der findes mærker, der bruger andre mål, det vil fremgå af produktbeskrivelsen.
Vi sælger madrasser i alle ovenstående mål - og i mål, der passer til de senge, som du finder hos os. Vi har også madrasser til vugger, der mest almindeligt måler 80 x 40 cm, og barnevogne, der oftest måler 30 x 75 cm eller 36 x 96 cm.
Hygge
Hvad er der mere brug for end en god seng? Der er naturligvis brug for en god madras, dyne og pude i de rigtige mål samt lagen og sengetøj. Har du brug for guides til det kan du tjekke vores guide til valg af madras og guide til valg af dyne og pude.
Du kan også gøre sengetid til noget ekstra hyggeligt ved at tilføje små ekstra detaljer. Det kan være bamser, sengehimmel eller en sød natlampe. Det kan også være med særlige godnat-ritualer, eller højtlæsning fra en god bog.

Sengetest - 3 hurtige råd til at vælge rigtigt
-
Hvad har I brug for?
Overvej, hvilken type seng I skal bruge. Er det til baby eller barn? Eller ønsker I, at den skal kunne følge barnet mellem de to stadier? -
Plads og økonomi
En seng kan være stor, både i forhold til plads og økonomi. I kan derfor tænke over, hvor meget plads, I har til en seng, og hvor mange penge I ønsker at bruge. De findes i forskellige størrelser og prisklasser. -
Barnets seng
Mærk efter, hvad der er vigtigst for jer. Er det en rutsjebane ned fra sengen, FSC certificeret træ eller en babyseng i tidsløst design?
Pas godt på sengen
Vi håber, at du nu føler dig hjulpet tættere på at kunne tage det rigtige valg i forhold til købet af seng. Når den nye seng lander hjemme hos jer, er det vigtigt, at du passer godt på den. Gør du det, kan sengen bringe god søvn i længst mulig tid.
Det gør du bedst ved at følge disse 3 råd:
- Saml sengen grundigt efter brugervejledningen.
- Husk at efterspænde skruerne i sengen med jævne mellemrum
- Rengør sengen ved at følge de vejledninger, der følger sengen
Sov godt!
Vi håber, at denne guide har hjulpet dig, så du nu føler dig bedre klædt på til at vælge den rigtige seng til dit barn. Næste step er at finde madras, dyne og pude, men her har vi lavet lignende guides. Kontakt vores kundeservice, hvis du har brug for yderligere vejledning eller hjælp – og ellers vil vi bare ønske jer en god nattesøvn.