Fagbutik med dag-til-dag levering i hele Danmark!

Prismatch
+2.640 anmeldelser
Ubegrænset returret
E-mærket webshop

Uge 38 (37+0 - 37+6)

Læsetid: ca. 3 minutter.

mammashop_graviditetskalender

Nu er det for alvor den sidste slutspurt. Baby er faktisk klar, men kan også sagtens blive nogle uger endnu.

Måske er utålmodigheden ved at indtræffe?

Nu er målet lige om hjørnet. Selvom terminsdatoen kan virke som det “rigtige” tidspunkt for den lilles fødsel, så er det altså kun et skøn, som hjælper fagpersonalet med nogle forskellige ting.

Det er helt normalt at føde mellem uge 38-42, og det kaldes af nogen også terminsperioden. Så bliv ikke alt for overrasket alt for længe, men forvent det samtidigt heller ikke. Det kan føles som en uendelig ventetid, fordi det principielt kan ske hvert øjeblik nu.

Hvordan fødslen går i gang er meget forskelligt, og der er meget få tilfælde, hvor det er ligesom på film at vandet går med et ordentligt plask midt i supermarkedet.

Snak med din jordemoder om de forskellige scenarier, som kan gøre sig gældende for en fødsel. Hvem skal I ringe til, hvor skal I tage hen og de tusinde andre spørgsmål. Der er meget god info at hente på internettet, men I kan med fordel holde jer til den region, hvori i skal føde. Så er I sikre på de mest korrekte rammer og regler, for netop det forløb I skal i gennem.

Hvad sker der i maven?

Baby er nu nået til en størrelse, som gør at den ikke længere vil blive betegnet som “født for tidligt”, hvis den melder sin ankomst nu her.

Udseendet er fuldstændigt, som det vil være ved en eventuel fødsel. De forskellige kønsdele vil også være færdigt udviklet, så den lille pige eller lille dreng er helt klar.

Endnu vigtigere er det at alle livsvigtige organer er klar, og den lille vil have muligheden for at trække vejret på egen hånd, når den slipper ud af mors trygge system.

Det er virkeligt den sidste finpudsning, som finder sted her i denne tid. Hår og negle laver en slutspurt, og det vokser meget i disse uger.

Der skal stadig være livlig aktivitet fra maven hver eneste dag, og det er vigtigt at holde øje med. Måske mor kan nyde de sidste spark lidt ekstra, fordi der snart er en ende på graviditeten. Hvis ikke du som gravid føler aktivitet flere gange om dagen, eller mønstrene ændrer sig, så skal du kontakte jordemoder, fødegang eller lignende.

Størrelse på foster

For babyerne, som følger gennemsnitskurven vil det være her i ug 38, at den rammer 3 hele kilo. Længden er omkring de 48 centimeter, og snart er der en halv meter baby klar til verden. Husk dog, at størrelserne er vejledende, og det kan svinge i et ret stort interval til begge sider.

Råd til partner

Ventetiden er uendelig lang. Er der noget, I skal nå sammen som den familie I er nu, inden den lille ny kommer og vender det hele rundt? Så er det ved at være.

Det behøves ikke være det helt store, men det kan være der er nogle småting, som I skal have krydset af listen inden baby melder sin ankomst.

← GRAVID UGE 37

GRAVID UGE 39 →

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 49,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 49,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 49,00 kr 49,00 kr