Fagbutik med dag-til-dag levering i hele Danmark!

Prismatch
+2.640 anmeldelser
Ubegrænset returret
E-mærket webshop

Uge 33 (32+0 - 32+6)

Læsetid: ca. 2 minutter.

Der trænes flittigt til at blive klar til den store verden uden for mors trygge mave. Forældrene er måske begyndt at overveje de ting, som skal ske efter graviditeten?

Hvad sker der i maven?

Babys hjerne vokser stadig markant, og det presser på kraniet. Alle sanserne stimuleres, og fosteret øver sig i at åbne og lukke øjnene. Der er stadigt ikke meget at se derinde, men alle indtryk er med til udviklingen.

Selvom fosteret stadigt sover det meste af tiden, så er hjernen i gang. Forskning viser nemlig stor hjerneaktivitet ved sovende fostre i maven.

Baby øver sig særligt på en enkelt egenskab for tiden - nemlig sutterefleksen. Den skal hjælpe barnet med at få næring i sin første tid i den virkelige verden. Baby øver sig ved at sutte på sine fingre, og når den gør det bliver sutterefleks, tunge og suttemusklerne alle sammen trænet.

Overvejelser omkring livet på den anden side

Nu er I så langt, at I med fordel kan begynde at overveje nogle af de ting, som kommer til at ændre sig markant når det lille menneske kommer ud.

Det kan bl.a. være omkring barsel for både mor og far. Man har ret til en vis tids barsel, men der er generelt en stor fleksibilitet. Undersøg jeres muligheder på jeres job, studie eller anden situation.

Der er desuden en masse økonomi indblandet, men alt dette kan I læse mere om på bl.a. borger.dk og ellers kan man rådføre sig med chefen, studiet eller lignende.

Det er én af de største omvæltninger, I kommer til at opleve, så mange foretrækker at have lidt barsel. Det er dog på ingen måder et krav, men det er en god idé at blive enige om det derhjemme.

Størrelse på foster

Baby er nu oppe og runde omkring de 2 hele kilo. Samtidigt er længden nået cirka 42 centimeter.

Råd til partner

Din rolle er stadig vigtig. Især når det kommer til tankerne omkring livet efter fødslen. Skal du på barsel? Skal I omstrukturere nogle ting, for at livet passer bedre til en baby? Hvordan kommer du til at føle dig bedst tilpas?

Man kan højest sandsynligt ikke svare på det hele forinden, men det er godt at overveje tingene her i den lange ventetid.

Vis din partner, at du tænker mindst lige så meget på det hele som hende. Så kan I sammen snakke om jeres nye tilværelse, og samtidigt glæde jer til det.

mammashop_graviditetskalender

← GRAVID UGE 32

GRAVID UGE 34 →

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 49,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 49,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 49,00 kr 49,00 kr