Vi har dag-til-dag levering i hele Danmark med GLS

Prismatch
+2.640 anmeldelser
999 dages fuld returret
E-mærket webshop

Gravid uge 1-3 (0+0 - 2+6)

Læsetid: ca. 4 minutter.

Enhver graviditet kræver et befrugtet æg, som sætter sig fast i livmoderslimhinden. Om det sker den naturlige vej eller ved hjælp betyder ikke noget. Når en sædcelle har befrugtet en ægcelle, som har sat sig fast i livmoderslimhinden, så er man gravid. 

Befrugtningen 

De fleste har hørt historierne med blomsten og bien i deres unge år, og det er denne fortælling, som bliver til virkelighed, når en kvinde bliver gravid. 

Til en graviditet skal der bruges et modent æg og en sædcelle. Ægget modnes i kvindens æggestokke, og det modne æg vil løsne sig ved ægløsningen. Ægget vil rejse fra æggestokken og videre til æggelederen og senere livmoderen. Et alment modent æg har en overlevelsestid på omkring et døgn, hvor sædceller kan overleve 2-5 dage. Det er derfor også i dagene omkring ægløsningen, at der er størst sandsynlighed for at blive gravid. 

Ægget kan befrugtes under samleje. Ved samleje vil der både undervejs, men hovedsageligt ved mandens sædafgang svømme sædceller op gennem skeden. Sædcellerne vil bevæge sig op gennem livmoderhalsen og ind i livmoderen. Derefter vil de svømme ud gennem æggelederne, og oftest er det her at sædcellen vil møde det modnede æg. 

Formår en enkelt sædcelle at trænge ind i ægcellen, vil det ægget nu være befrugtet. Det befrugtede æg vil rejse fra æggelederen (som oftest) til livmoderen, hvor det sætter sig fast. 

Sætter ægget sig fast andre steder end i livmoderen vil det stadigt betegnes som en graviditet, men desværre udenfor livmoderen. En graviditet kan ikke udvikle sig udenfor livmoderen, og dermed vil der godt kunne opstå graviditetsgener grundet stigende antal graviditetshormoner, men fosteret vil ikke kunne udvikle sig, og graviditeten går tidligt tabt. 

Den første spæde tid af graviditeten

Meget få er klar over at de er gravide i de første par uger, fordi de fleste opdager i forbindelse med udeblevet menstruation eller graviditetssymptomer. Dog tæller disse første uger stadig med i det samlede billede af graviditeten. 

De første uger i graviditeten er lidt specielle, fordi man tæller ugerne fra den sidste menstruations første dag med i det store graviditets regnestykke. Det betyder, at der også medregnes de dage/uger, hvor ægget befrugtes, og det sætter sig fast i livmoderen. 

Når menstruationen begynder er der teoretisk 2 uger til at ægløsningen og en eventuel befrugtning finder sted. Dette er dog kun gældende, for kvinder hvis menstruationscyklus er regelmæssig. 

Hvordan regnes ugerne i en graviditet? 

Den traditionelle måde at finde terminsdatoen baserer sig på samme regnestykke, hvor man regner 40 uger fra den seneste menstruations første dag. Så vil ægget være befrugtet præcist 2 uger efter menstruationens første dag, og der vil fra befrugtnings datoen være 38 uger til barnet fødes. Dermed i alt en graviditet på 40 uger. 

En almindelig graviditet vil dog i gennemsnittet vare mellem 37 til 42 uger. Man regner graviditeten i påbegyndte uger, og derfor bruges betegnelser som 21+2. Dette eksempel betyder, at graviditeten har varet 21 fulde uger + 2 dage. Man vil på dette tidspunkt sige at du er gravid i uge 22, fordi det er den 22’ende påbegyndte uge. 

Størrelse på foster 

I disse uger er fosteret endnu så lille, at det ikke giver mening at angive dets vægt og længde. I den første måneds tid vil det lille embyro være på størrelse med en birkes, og dermed altså være <1 mm. 

I løbet af de næste mange uger vil det dog vokse med lynets hast, og det vil uden du skal gøre noget, tilegne sig alle de nødvendige egenskaber, så den vil være klar til at møde den store verden. 

Råd til partner 

Går man med et stort ønske om at blive gravide, så kan man hurtigt føle sig en smule tilovers som partneren, der ikke skal bære graviditeten. Gør hvad du kan, for at være støttende, og husk hinanden på at det er et fælles projekt. 

Det er ligegyldigt, hvordan I forsøger at prøver at blive gravide. Hvis man forsøger på naturlig vis, kan man med fordel forsøge at bibeholde de andre glæder og motivationer, som der er ved intimitet og sex. 

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr