Sådan rejser du (nemmest) med din baby

Læsetid: ca. 3 minutter.

Okay, sommeren er virkelig kommet til Danmark og den lader ikke til at slippe sit tag i år.

Men måske har I lyst til en lidt mere eventyrlig destination end Bornholm? I så fald har vi lavet denne guide til hvordan du nemmest rejser med din baby.

Det behøver faktisk ikke være svært eller stressende.

Hemmeligheden er: Forberedelse!

(…som altid…)

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, så her får du en liste over ting, som er gode at huske.

I punktform. Fordi det skal være nemt.

Før I rejser

  • Book billetter til tidligt om morgenen. Der er færrest mennesker i lufthavnen og derved større chance for at den lille kan få en lur.
  • Tjek autostol og barnevogn ind sammen med den øvrige bagage (med en barnevogn kan man skærme sit barn for mange indtryk på ferien, køb evt. en brugt).
  • Sørg for at bestille plads ved siden af hinanden i flyet, hvis det kan lade sig gøre. Det giver mere individuel frihed. Ellers se efter sæder med god benplads, så der er plads til babyliften på gulvet.
  • Bestil et pas til din baby minimum 14 dage inden afrejse og husk at tjekke regler for visum.
  • Rejs eventuelt til en destination, hvor I har været før. Så kan I slippe for stress over ikke at nå alle seværdigheder – det stresser også dit barn.
  • Book hellere ferien i færre dage, så der er råd til mere luksus som roomservice eller en altan. Med en baby på rejsen vil man typisk bruge mere tid på værelset, end man plejer.
  • Book så vidt muligt direkte fly – det betyder færre propper i ørene på junior.
  • Snak om, hvordan rejsen og ferien skal forløbe hjemmefra. Det er en fordel at være 2 voksne, fordi oppakningen er større end normalt med en baby.

Under rejsen

Hav lidt underholdning med til flyveren – og husk rigeligt med stofbleer.

  • Rejs med tomme lommer og uden højhælede sko (som mor), så du kan gå igennem tjek-in uden at slippe dit barn for at tømme lommer eller tage sko af.
  • Stop pusletaske med (stof)bleer og skiftetøj, hvis uheldet skulle være ude. Stofbleer har den fordel, at de kan bruges til gylp og som solskærm.
  • Tag babylift og dyne med på flyet, så din baby kan sove i vante omgivelser – husk bæresele som alternativ.
  • Am eller giv flaske under take-off og ved landing, så der er mindre risiko for, at din baby bliver generet af tryk i ørerne, fordi synkemusklen bliver aktiviteret.

Når I er ankommet

En barnevogn kan skærme dit barn mod indtryk og hjælpe det med at slappe af på ferien.

 

  • Ha’ råd til at betale for en taxi til og fra lufthavnen og fra jeres hotel til andre attraktioner, så I slipper for offentlig transport – det er meget nemmere og giver en anden frihed.
  • Undersøg, om det er tilladt med offentlig amning på den destination, I har valgt
  • Vælg et hotel, som ligger tæt på cafeer eller hvor I kan få serveret morgenmad. Hvis nødvendigt, så spis på skift.
  • Hvis du rejser med en partner: Så husk at finde tid til at nyde hinanden. Sæt jer et rart sted, mens baby sover, hold i hånd og kys <3

Vi håber at listen her har gjort det mere overskueligt for dig at planlægge en ferie med baby. Det ER faktisk ikke så uoverskueligt, du skal bare forberede LIDT mere og pakke lidt flere stofbleer, end normalt 😉

Rigtig, rigtig god ferie!

Relaterede blogindlæg

Gravid app - Hvad skal jeg/vi vælge?

Hvorfor bruge en app under din graviditet, tænker du sikkert? I en app kan skabe dit helt eget pe...

Motioner med din baby i dit tempo

Har du haft en lang periode, hvor motion ikke fik et flueben på din ”to-do-liste”? Det kan skylde...

Pas i delebørnsfamilier - Få styr på reglerne

Af familieadvokat Helene Treschow, Forum Advokater, Havnevej 3, 4000 Roskilde, tlf. dir. +45 4638...

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr