Uge 9

Uge 9: Dreng eller pige? 

 

Uge 9

 

Det er i denne uge, at din baby begynder at udvikle sig til en dreng eller en pige. Du kan dog først finde ud af, hvilket køn dit barn har, ved den første scanning, der normalt ligger omkring uge 12. Og det kan jo være, du slet ikke vil kende kønnet før fødslen. 

 

Din baby vejer nu omkring et gram, og han eller hun er på størrelse med en vindrue. Knogler og brusk begynder at dannes, og øjnene er ved at være færdige. Indvoldene, der hidtil har udviklet sig i navlestrengen, bevæger sig ind i bughulen i takt med, at fostrets krop bliver større og får plads til det. 

 

Og din baby er ikke den eneste, der har vokseværk. Dine bryster har formentlig aldrig været større, og det kan være en god ide at købe en ny bh med masser af støtte. Det kan være, dine bukser begynder at passe dårligere i takt med, at din mave vokser. Hos mange vil graviditeten begynde at være synlig nu, hvis man ser godt efter. 

 
        
Nogle kvinder oplever en øget sexlyst på grund af de mange ekstra hormoner i kroppen. Det er helt i orden at dyrke sex, og det skader hverken barnet eller graviditeten. Andre har så meget kvalme, at de slet ikke kan klare tanken om sex. Begge dele er normalt. 

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr