Fagbutik med dag-til-dag levering i hele Danmark!

Prismatch
+2.640 anmeldelser
Ubegrænset returret
E-mærket webshop

Mor til mor

VI BETALER DINE RETUROMKOSTNINGER, NÅR DU DONÉRER EN TING TIL EN MOR OG HENDES BARN

HVAD ER MOR TIL MOR?

Alle fortjener at få den bedste start på livet. Men ikke alle mødre har de samme forudsætninger for at opfylde sit lille barns og egne behov. Visionen bag MOR TIL MOR er at skabe bedre vilkår for disse mødre og deres børn. Og du kan hjælpe ved at give noget videre til en anden mor og hendes barn.

100% VELGØRENHED

MOR TIL MOR er 100% velgørenhed, som MammaShop ikke profiterer økonomisk af. Vi betaler derimod alle de omkostninger, der er for dig, når du skal sende os din donation. MammaShop står desuden for håndtering og fremsendelse af de indsamlede donationer til de udvalgte projekter rundt i verden. Vi opdaterer løbende vores profiler på Facebook og Instagram med billeder og hilsner fra de lande, som du er med til at støtte gennem MOR TIL MOR.

HVAD KAN MAN DONERE?

Tanken bag MOR TIL MOR er at give netop de ting videre, som en ny mor og et lille barn har brug for. Du kan derfor donere ventetøj, babytøj, legetøj, sutter, tæpper, drikkekopper, sutteflasker og andre brugbare ting, som du selv har haft glæde af i forbindelse med graviditet og fødsel, men som du ikke har brug for længere. Husk at vaske tøj samt sterilisere sutter, sutteflasker m.m.

 

SÅDAN KAN DU BIDRAGE

Du kan bidrage til MOR TIL MOR, når du har handlet hos MammaShop, og hvis du efterfølgende ønsker at lave en ombytning eller returnering af dine varer. Hvis du sender en donation sammen med din returnering, så er din returnering 100% GRATIS.

PENGE RETUR ELLER OMBYT TIL ANDEN VARE?

Du kan donere til MOR TIL MOR på to forskellige måder, alt efter om du ønsker at få dine penge retur, eller hvis du ønsker at ombytte til andre varer: 

RETURNÉR OG DONÉR TIL MOR TIL MOR - GRATIS

Hvis du donerer en ting til MOR TIL MOR, når du sender en eller flere varer retur, så bliver du ikke opkrævet administrationsgebyr for din returnering. 

Udfyld blot din returseddel, benyt vedlagte returlabel og vedlæg den/de ting, du ønsker at donere og send pakken til os. Når vi har modtaget din returpakke, behandler vi din refundering inden for 2 hverdage.

OMBYT VARE - MED ELLER UDEN DONATION TIL MOR TIL MOR – GRATIS

Det er altid gratis at ombytte en vare til en anden. Ønsker du at donere til MOR TIL MOR vedlægger du blot den eller de ting, du ønsker at donere i din returpakke. 

Inden du sender din pakke retur, skal du foretage en ny ordre på mammashop.dk og købe de produkter, du ønsker at ombytte til. Skriv dernæst dit oprindelige ordrenummer på retursedlen og skriv dit nye ordrenummer i feltet ”nyt ordrenummer”.

Når vi modtager din returpakke, kan vi se, at du har lavet en ny ordre, og du vil derfor ikke blive opkrævet administrationsgebyr for din refundering. Der går maks. 2 hverdage, fra vi modtager din returpakke, til vi behandler din refundering. Vi refunderer ligeledes dine fragtomkostninger på din nye ordre, hvis du har købt for under 399 kr.

RETURNÉR UDEN DONATION - 39 KR.

Du kan selvfølgelig også sende en vare retur uden at vedlægge en donation til MOR TIL MOR. Udfyld blot retursedlen, benyt vedlagte returlabel og send din pakke retur til os. Det koster 39 kr., som bliver fratrukket, når vi behandler din refundering. Det gør vi maks. 2 hverdage efter, vi har modtaget din pakke.  

Er du det mindste i tvivl om ovenstående, så ring til os på 70 666 466 eller send os en mail på info@mammashop.dk

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 49,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 49,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 49,00 kr 49,00 kr