Kravlegårde

En kravlegård er alletiders hjælper, når du laver mad, taler i telefon eller laver andet der også kræver din opmærksomhed.  En kravlegård kan nemt gøres til et hyggeligt sted for den lille, med en god tyk madras i bunden og måske en barnevognsrand bundet på tremmerne. Selvom en kravlegård helst ikke skal blive ”babysitter”, er det en god løsning når der engang imellem bliver travlt og eksempelvis vasketøjet kalder :-)

Udover at kravlegården kan holde styr på baby, kan den faktisk også bruges som "øvelsesterræn" til at baby kan lære at stå selv ved brug af kravlegårdens sider.

Filtrering

Filter

Farve
  1. Beige (0)
  2. Blå (0)
  3. Brun (0)
  4. Flerfarvet (0)
  5. Grå (1)
  6. Grøn (0)
  7. Gul (0)
  8. Hvid (1)
  9. Lavender (0)
  10. Lilla (0)
  11. Lyserød (0)
  12. Natur (0)
  13. Orange (0)
  14. Pink (0)
  15. Rose (0)
  16. Rød (0)
  17. Sand (0)
  18. Sort (1)
  19. Sølv (0)
  20. Transparent (0)
  21. Turkis (0)

5 Produkt(er)

5 Produkt(er)

Nogle familier klarer sig uden en kravlegård, men vi kan ikke komme udenom, at det er alletiders hjælp i hverdagen, når den lille er begyndt at kravle rundt og gerne vil på opdagelse hele tiden. På den måde giver en kravlegård også dig en ekstra tryghed, når du engang imellem har andre ting at gøre, end at følge med på opdagelse.

Hvornår bruger man en kravlegård?

Fra dit barn er en måneds tid gammel, kan det have stor glæde af en kravlegård. Det kan kigge sig omkring og følge med i verden. Tremmerne bør, ligesom for babysengens vedkommende, max være 6 cm fra hinanden.

De fleste kravlegårde er med justerbar bund, så du let kan indstille dybden på kravlegården. På den måde er det lettere for dig og din ryg at løfte barnet op af kravlegården når det endnu er ganske lille. Jo større barnet bliver, des dybere og længere ned sættes bunden. I bunden af kravlegården, lægges et tykt tæppe eller en madras, der både er blød for den lille, men som også skærmer mod kulden fra gulvet.

En kravlegård er desuden også en smart løsning, når der er større søskende i huset eller måske husdyr, som synes at det er rigtig spændende med en lille ny i familien og hvor den lille ny derfor ikke altid kan få fred til at hvile.