Sådan rejser du godt med baby

Læsetid: ca. 7 minutter.

At rejse med en baby eller et lille barn er slet ikke så slemt, som mange forældre går og frygter. En stor faktor, som spiller ind på rejsens succes, er selvfølgelig om dit barn har en god eller dårlig dag, hvilket desværre aldrig er til at sige. Men I kan øge chancen for en god rejseoplevelse markant med god forberedelse 

Inden rejsen

Den første ting I skal have tjek på, inden I overhovedet får bestilt billetter er, jeres pas. Dette gælder også for dit barn. For uanset alder skal alle personer have sit eget pas. Da der som regel godt kan være lidt ventetid på at få det lavet, er det vigtigt, at få det lavet i god tid.

Er I førstegangsrejsende med baby og derfor lidt usikre på, hvordan det vil komme til at foregå, kan det være en god idé at ringe til rejse/flyselskabet i forvejen og høre, hvad de kan gøre for jer. Det vil højst sandsynlig gøre dig mere tryg ved at høre, hvordan selskabet håndtere dét at rejse med små børn. På den måde ved I, hvilke forventninger I kan have til dem på turen.

Desuden skal I ikke være bange for at spørge flypersonalet til råds, når I er kommet om bord. De er nemlig ganske vant til spæd- og småbørn på rejsen og er altid gode til at give en hjælpende hånd.

Når I skal til at booke billetter, vil det være en god idé at have rejsetiden i mente. Skal I rejse langt, vil det nemlig være en stor fordel at kigge efter billetter, hvor afgangen er sen eftermiddag eller om aftenen. Det vil harmonere med dit barns døgnrytme, således at han/hun med stor sandsynlighed vil sove en stor del af turen. Det vil både være dejligt for den lille og jer forældre 

For at gøre den lange flyvetur endnu mere behagelig, kan I overveje at bestille en babylift, som kan monteres på væggen foran jeres sæde. Dette er dog kun muligt med børn, som er under 6 mdr. gammel.

TIP: PAK DIT OG BARNETS TØJ I TO KUFFERTER, SÅ I HAR TØJ TIL JER BEGGE, HVIS DEN ENE KUFFERT UHELDIGVIS SKULLE BLIVE FORSINKET I LUFTHAVNEN.

En anden ting I bør overveje, når I bestiller billetter, er jeres siddepladser. Ammer du stadig, vil det nemlig være en dejligt for dig at bestille en vinduesplads, så du kan støtte dig op af væggen. Dette gælder sådan set ikke kun, hvis du ammer, men også hvis dit barn falder i søvn i dine arme. Derudover er det et ekstra plus at sidde ved vinduet med den gode udsigt 

Læs også: 10 gode råde til kør-selv ferie med børn

 

De vigtigste ting at medbringe på rejsen

Pak smart, når I skal pakke den taske, som I skal have med på turen. Put de ting, som I med garanti vil få brug for, i sidelommerne. På den måde vil de være hurtige at få fat på, og I slipper for at skulle rode hele tasken igennem. Hvad og hvor meget der skal pakkes er forskelligt fra familie til familie, men her er en kort liste over ting, som helt sikkert er gode at have med:

  • Bleer
  • Vådservietter
  • Affaldsposer
  • Stofbleer
  • Sutteflasker og sutter (sæt evt. sutten i en suttesnor, så den ikke bliver væk)
  • Børnepanodil (kan bl.a. bruges hvis dit barn får ondt i ørerne)
  • Skiftetøj til dit barn og evt. en ekstra bluse til dig selv
  • Legetøj, bøger, bamser
  • Mad og evt. lidt snacks som kiks, rosiner, agurkestænger.
  • Tæppe eller dyne til at putte og holde sig varm.
Av, mine ører

Èn af de ting som mange forældre er ”spændte” på ift. flyveturen er, hvordan den lille vil tackle ændringen af lufttrykket ved take off og landing – som ofte er ubehageligt for ørerne. Chancen for at opleve denne lufttryksforandring er dog også til stede, hvis du rejser med tog eller bus, da man til tider kører gennem tunneller og oppe i bjergene på sådanne rejser.

Rejser du med et spædbarn, kan du med fordel vælge at amme eller give flaske, når I oplever disse lufttrykt, da det udligner trykket i dit barns ører. Rejser du med et større barn, kan du give det noget at drikke, da synkebevægelsen ligeledes vil aflaste trykket.

Er I med fly er det værd at have i mente, at take off og landing som oftest tager helt op til 30 minutter. Sørg derfor at planlægge madningen, da der skal være nok væske til det tidspunkt, hvor lufttrykket for alvor kan mærkes.

TIP: SØRG FOR AT DIT BARN ER KLÆDT I LAG PÅ LAG – SÅ KAN DU NEMT TAGE DET AF, HVIS DET BLIVER FOR VARMT.

Underholdning på turen

Chancen for at dit barn sover hele turen er ønsketænkning – desværre  Derfor vil det være en god idé at finde på forskellige måder, du kan underholde den lille på – både med og uden legetøj.

Heldigvis kan meget aktivitet nemt klares på skødet med et stykke legetøj eller en bog. Er dit barn lidt ældre, kan du overveje at medbringe en iPad/iPhone, hvor underholdningen består af diverse tegnefilm. Skal I på en længere flyvetur (10-12 timer), er der som oftest også en lille skærm foran hvert sæde, hvor der både kan spilles spil og ses film.

Gider dit barn hverken legetøj eller tegnefilm, kan du prøve at gå en lille tur ned af gangene. På den måde kan den lille blive underholdt af en masse ting at kigge på. I kan også prøve at bevæge jer ud i flyets mellemgangene, hvor personalet laver mad. Her er nemlig det man i babyuniverset kalder for ”white noise” højst. Støjen kan beskrives som lyde, der monotomt suser, hvæser, summer og brummer. Disse lyde virker beroligende – også på babyer! 

Det vil dog være en god idé ikke at gøre brug af de forskellige aktiviteter med det samme og på én gang.  ”Gem” lidt på dem, så det hver gang vil opleves som noget nyt/anderledes for dit barn.

Åh nej – en grædende baby

Viser det sig, at din baby har en rigtig off day på rejsedagen, som bliver udtrykt i en masse skrigeri, er det vigtigt ikke at begynde at stresse over, hvad de andre passagerer måske vil tænke og føle. Slap af indvendig og lad vær med at vise nervøsitet over, hvordan det vil gå. Nervøsitet smitter nemlig af på barnet – og så kommer problemerne.

Heldigvis findes der for det meste søde og rare mennesker, som højst sandsynligt vil have forståelse for jeres situation. Mange har måske selv prøvet at sidde i samme situation. Så bare tag den med ro 

Men vil I stadig gerne vise din beklagelse, kan I hjemmefra lave en lille ”beklager-ulejligheden-pose”. Indholdet i denne pose kunne fx være en lille sød seddel med jeres barns navn, alder og hvad I nu ellers synes vil være fint at skrive. Lidt sødt til ganen kunne også være en mulighed at ligge i og ikke mindst et par ørepropper  På den måde vil I forhåbentlig kunne imødekomme deres irritation.

Vi håber, at denne guide har givet jer mod på at rejse afsted med den lille.

Vær godt rustet mod forsinkelser og overbookinger på flyrejsen

Du tænker sikkert, at det aldrig sker for dig, men det er desværre ikke muligt at gardere sig mod forsinkelser og overbookinger, når man rejser med fly. Faktisk er antallet af flyforsinkelser kun steget de seneste år, hvorfor det desværre bliver mere og mere almindeligt at opleve et forsinket fly. Der er dog mulighed for at søge flyforsinkelse erstatning, hvor man kan få udbetalt op til 4.500 kr. pr. person, hvis man enten bliver forsinket eller bliver nægtet boarding pga. overbooking. Den mulighed bør du selvfølgelig benytte dig af, da der kan være rigtig mange penge at hente, især for børnefamilier.

Relaterede blogindlæg

Danmarks mest populære drengenavne 2020

Du har måske allerede tænkt over eller lavet en navneliste til dit barn inden du bliver gravid og...

Vinterferien i delebørnsfamilier

Af familieadvokat Helene Treschow, Forum Advokater, Havnevej 3, 4000 Roskilde, tlf. dir. 53737179...

Efterårsferien i delebørnsfamilier

Nedtællingen til efterårsferien er begyndt hos mange børnefamilier. I delebørnsfamilier kan der v...

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr