5 tips til et sundt juniorværelse

Læsetid: ca. 5 minutter.

Svanemærket er stadig i fuld gang med deres kampagne “Dit valg i dag betyder alverden i morgen”, som kort sagt har fokus på forbedring af miljøet. Og da vi hos Mammashop støtter op om denne, tænkte vi, at vi også ville slå et slag for en sundere hverdag og give jer nogle gode tips til, hvordan du kan skabe de bedste vilkår for et sundt indeklima i juniorværelset.

Vi er dog stadig helt overbeviste om, at et juniorværelse skal være lige så rart og trygt at være, som det skal være sundt. Derfor ændrer disse tips heldigvis ikke på dette og er samtidig meget nemme at gå til 


1: Legetøj

Har I legetøj fra før 2007, anbefales det, at I kasserer det. Det kan nemlig indeholde ftalater, som på længere sigt kan være hormonforstyrrende for dit barn. Disse hormonforstyrrelser kan bl.a. give fertilitetsproblemer, diabetes 2, adfærdsproblemer, fedme og i værste tilfælde øge risikoen for hormonrelaterede kræftformer.

Er du på udkig efter legetøj, som hverken er farligt for dit barn eller miljøet, vil et mærke som PlanToys være et godt bud. PlanToys er nemlig bæredygtigt trælegetøj, hvor fokus ligger i, at deres råmateriale skal være fri for kemikalier og så rent som muligt. Derfor gør de bl.a. også brug af kemikaliefri lim og organisk maling.

Men uanset ftalater eller ej er én ting sikkert: børn har meget legetøj! Og det fylder (roder om man vil  ) ofte meget, når det bliver brugt. Derfor kan det være en god idé at opbevare diverse bamser og dukker i kasser. På den måde er der både styr på sagerne, det ser ryddeligt ud, og du undgår, at det ligger og samler støv. Win win! 

 

2: Nyttige pynteplanter

En ting, som i høj grad kan kan være med til at forbedre indeklimaet, er planter. Alle planter ændrer kuldioxid til ilt, men det er dog kun nogle planter, som er særligt luftrensende. Disse kommer ofte fra tropiske og subtropiske egne og kunne fx være sommerfuglepalmen, guldranken eller svigermors skarpe tunge 

Men selvom planter altså både er nyttige og særdeles pyntelige på værelset, er jord, børn og små fingre ikke altid den bedste kombination. Placer derfor planterne i en højde, hvor de små pilfingre ikke kan komme i nærheden. Eller gå efter planter, som kan hænges op.

 

3: Lad nye ting dampe af

Har I lige købt (eller skal til at købe) en større seng til junior eller en ekstra kommode til alt legetøjet, skal I være opmærksomme på indholdet af kemiske stoffer. Mange nyproducerede møbler emmer nemlig af en række giftige kemistoffer, som på ingen måde er godt for dit barns – eller andres – indeklima.

Derfor anbefales det, at I, i en uges tid, lader jeres nye møbler “dampe af” udenfor eller i et godt gennemluftet rum. Bor I et sted, hvor det ikke er muligt at dampe det af – fx i lejlighed – vil det være en god idé, at støve ofte og grundigt af og samtidig lufte ud hver dag.

Vil I sikre jer, at disse kemiske stoffer ikke er til at finde i jeres møbler, bør I gå efter produkter med mærkninger som fx fra Hoppekids. Deres sengesystemer er de eneste i verden med Svanemærket.

Læs mere om Svanemærkede møbler fra Hoppekids her!

 

4: Tre daglige udluftninger

Med tre daglige udluftninger (med gennemtræk) kan du forbedre indeklimaet markant. Du minimere ikke kun antallet af partikler i rummet og luftfugtigheden, men du medvirker samtidig også til at skabe et sundt CO2-niveau. Hvornår på dagen du vil lufte ud er helt op til dig selv, men det anbefales dog at lufte ud lige inden sengetid, da den friske luft øger chancen for en bedre søvn. Og hvem elsker ikke, når den lille falder hurtigt i søvn? 

De daglige udluftninger er dog ikke til megen nytte, hvis du har døren åben til værelset, under madlavning og brænderøg (fx stearinlys og brændeovn), som afgiver partikler. Så husk at lukke den! 

 

5: Fugtige omgivelser

Efter at dit barn forhåbentlig har fået en god nats søvn, kan rummets indeklima godt virke lidt fugtigt – især under dynen, hvor varmen har været lukket inde. Redder du sengen med det samme – og dermed holder på varmen og fugtigheden – er der chance for, at der kommer husstøvmider til. De trives nemlig rigtig godt under fugtige dyner. De er dog ganske harmløse – men ikke særlig rare at tænke på 

Så i stedet for at redde sengen, bør du ryste dynen og puderne og lægge dem ned i fodenden og lufte godt ud.

Grunden til at luftfugtigheden stiger er bl.a. fordi, at vi mennesker faktisk sveder omkring 2 dl vand om natten. Derfor vil det, af hygiejniske grunde, være godt at vaske sengetøjet hver 14. dag ved min. 60 grader.

Ligesom med legetøj produceres der også miljøvenligt sengetøj og andre tekstiler. Flere produkter fra bl.a. Sebra, Müsli og Filibabba er GOTS certificeret (Global Organic Textile Standard), som er den mest brugte certificering inden for økologiske tekstiler.

Relaterede blogindlæg

Danmarks mest populære drengenavne 2020

Du har måske allerede tænkt over eller lavet en navneliste til dit barn inden du bliver gravid og...

Vinterferien i delebørnsfamilier

Af familieadvokat Helene Treschow, Forum Advokater, Havnevej 3, 4000 Roskilde, tlf. dir. 53737179...

Efterårsferien i delebørnsfamilier

Nedtællingen til efterårsferien er begyndt hos mange børnefamilier. I delebørnsfamilier kan der v...

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr