Væske i kroppen

Læsetid: ca. 2 minutter.

Der sker en masse ting med kroppen, når man er gravid. Nogle ting sjovere end andre. Én af de gener, som nogle er så uheldig at opleve, er væske i kroppen. Hvad væske i kroppen er, hvorfor man får det og hvad man kan gøre ved det, vil vi komme nærmere ind på nedenfor – så bliv hængende! 😊

Hvad er væske i kroppen?

Væske i kroppen er helt konkret væske, som samler sig under huden. Det er tydeligt for det blotte øje, og hvis man trykker huden med en finger, vil man se, at der efterlades en fordybning i huden. Det skyldes, at væsken trykkes ud til siden. Væske i kroppen er oftest værst i slutningen af graviditeten og hyppigst om sommeren. Det er ofte værst i underben, fødder og tæer, men også hænder og fingre er meget almindeligt.

Hvad skyldes væske i kroppen?

Man får væske i kroppen, fordi hormonproduktionen forandrer sig i forbindelse med sin graviditet. Derved begynder vandet at samle sig i kroppens fedtdepoter. En øget mængde af hormonet progesteron er særligt synder til genen. Det påvirker nemlig kroppens veneklapper og reducerer altså mængden af blod, som strømmer tilbage til hjertet. En anden synder er livmoderen. Den vokser nemlig i slutningen af graviditeten og trykker derved på de store blodkar, som ligeledes gør det svært for blodet at strømme tilbage til hjertet.

Hvad kan man gøre ved væske i kroppen?

Og hvad så, hvis man er en af de uheldige, som netop bliver ramt af denne gene? Der er desværre ingen medicinsk behandling for det, men bare rolig, der er råd at hente!

  • Lig dig ned og smæk benene i vejret! Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre, så hjælper det på væske i kroppen. Så giv dig selv lov til at ligge og flade ud til din yndlingsserie på Netflix.
  • Støttestrømper! Ja, du læste rigtigt. Støttestrømper. Det er ikke kun noget gamle mennesker bruger, tværtimod. Støttestrømper holder kroppen i skak og modvirker hævelse.
  • Motion! Ja, det modsiger jo på sin vis det første råd, men med motion menes der cykling, svømning eller en gåtur – alt sammen noget, som sætter gang i blodcirkulationen i benene. Særligt svømning er populær blandt gravide, da det er en sund og dejlig måde at motionere på, da der hverken er vægt eller påvirkning af krop og led mens man motionerer. Mammashop har forresten et lækkert sortiment af badetøj til gravide, hvor der er plads til at maven kan vokse 😉

Relaterede blogindlæg

”At blive rørt” og Berøring hos Spædbørn.

Jeg står i Coronaens Baggård, et mørkt og usselt sted, hvor kun få stråler fra solen trænger ind...

Corona virus - Leveringer hos Mammashop

Coronavirusen har på nuværende tidspunkt ikke indflydelse på pakker afsendt fra Mammashop. Dog op...

Sjove måder at fortælle om graviditeten.

Vi kender alle de sommerfugle man har i maven, når man skal fortælle dem man har kær, en dejlig ...

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr