Fagbutik med dag-til-dag levering i hele Danmark!

Prismatch
+2.640 anmeldelser
Ubegrænset returret
E-mærket webshop

Vægtøgning under graviditet

Læsetid: ca. 3 minutter.

Er tanken om vægtøgning under din graviditet den rene gyserhistorie?

Den gode nyhed er, at det er meningen kroppen skal tage på, mens din baby hygger sig inde i maven. Når det er sagt, så er det også rart at have en rettesnor for, hvor meget du ”må” tage på, mens du er gravid.

Hvor meget vejer en graviditet?

Når tallet på vægten stiger mens du er gravid uge for uge, kan det føles overvældende. Men det er altså ikke rent fedt du tilføjer til kroppen – bare rolig. Det kan være betryggende at have overblik over, hvor mange kilo der ”går” til hvad.

Din graviditet i tal

Baby: ca. 3,5 kg

Livmoder, moderkage og fostervand: ca. 3,5 kg.

Øget blod og væske i kroppen: ca. 2-4 kg.

Ekstra fedtdepoter: ca. 1-4 kg.

Hvor meget må man tage på under en graviditet?

Det afhænger af, hvad du vejede inden du blev gravid. Jo højere dit BMI var inden graviditeten, jo mindre ”må” du tage på og omvendt. BMI betyder Body Mass Index, og er en indikation på, om der er harmoni mellem vægt og højde. Som udgangspunkt tager du kun lidt på i første trimester, hvorefter det går stærkere hen mod slutningen af graviditeten.  

BMI = vægt (kilo) / højde * højde

Første trimester (0-3 kg.)

Vægtstigningen er typisk mellem 0-3 kg. Barnet vejer og fylder ikke så meget og du kan endnu ikke mærke det. På det her tidspunkt kan du opleve kvalme. Nogle kan styre det ved at spise lidt hele tiden, mens andre ikke kan holde mad i sig. Mange gravide oplever også at brysterne bliver ømme. Det gør de, fordi kroppen allerede nu gør klar til at producere mælk.

Andet trimester (4-6 kg.)

Vægtstigningen er typisk mellem 4-6 kg. Barnet udvikler sig og begynder efterhånden at vokse og fylde. Derfor indgår barnet nu også i vægtstigningen og ikke kun den gravide. Mængden af blod vokser, mens der samler sig væske i kroppen. Også livmoderen vokser og mængden af fostervand øges.

Tredje trimester (4-6 kg.)

Vægtstigningen er typisk også mellem 4-6 kg. I slutningen af graviditeten vokser barnet jævnt og godt! Og det kan mærkes på kroppen. Livmoderen vokser yderligere og mængden af fostervand øges. Nu kan du også opleve væske i ben, hænder og fødder, som også påvirker tallet på vægten. Kroppen er nu belastet og tung.

Alt i alt ligger vægtøgningen mellem 10-15 kg., hvis du var normalvægtig inden din graviditet. Du er normalvægtig, hvis din BMI ligger indenfor 18,5 – 24,9.

Tag det roligt!

Vores bedste råd er ikke at stresse unødigt over tallet på vægten. Hav tillid til kroppens signaler og spis overvejende efter sundhedsstyrelsens kostråd til gravide: følg de officielle kostråd og skru op for det sunde. Og tag kosttilskud til gravide.

Sundhedsstyrelsens officielle kostråd:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand

    Læs mere om kost, kosttilskud og fødevare du bør holde igen med eller helt undgå under din graviditet her

    Relaterede blogindlæg

    Efterårsferien i delebørnsfamilier

    Nedtællingen til efterårsferien er begyndt hos mange børnefamilier. I delebørnsfamilier kan der v...

    Gravid app - Hvad skal jeg/vi vælge?

    Hvorfor bruge en app under din graviditet, tænker du sikkert? I en app kan skabe dit helt eget pe...

    Motioner med din baby i dit tempo

    Har du haft en lang periode, hvor motion ikke fik et flueben på din ”to-do-liste”? Det kan skylde...

    Produktet blev tilføjet til din kurv

    OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 39,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 39,00 kr
    Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
    Tag et kig på disse produkter:
    Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 39,00 kr 39,00 kr