JANUAR-UDSALG →

Må jeg drikke alkohol, mens jeg er gravid?

Læsetid: ca. 4 minutter.

Gravid og alkohol

Mange gravide er i tvivl om, hvorvidt det er okay at tage en drink eller to en gang imellem, mens de bærer deres barn. Her får du svar på, hvordan det påvirker barnet, hvis du drikker alkohol, og hvad sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger er.

Er en genstand okay?

Undersøgelser viser at 3 ud af 4 kvinder mener, at det er okay at indtage alkohol under graviditeten, og det har da også i mange år også heddet sig, at en enkelt genstand i ny og næ er okay. Sundhedsstyrelses nyeste anbefaling er dog at både kvinder der er gravide, samt kvinder der påtænker at blive det, slet ikke bør indtage alkohol overhovedet. Alkohol kan nemlig skade barnet i alle stadier af graviditeten.

Flere undersøgelser fra forskellige lande påviser, at selv en enkelt genstand kan gøre skade på dit barn. Risikoen er lille, men den kan på intet tidspunkt udelukkes. På baggrund af den type undersøgelser, har sundhedsstyrelsen valgt helt at forsøge at sætte en nedre grænse. Ingen drink er værd at løbe risikoen for fosterskader for. De forsøger nu at vende den generelle opfattelse i den danske befolkning om til, at indtagelse af alkohol under graviditeten slet ikke er ok.

Nu da du også ved hvorfor, kan du være med til at sprede budskabet og passe godt på fremtidens børn.

Hvad sker der med barnet, hvis vi drikker?   

Når vi drikker alkohol, sker der det, at vi faktisk opnår en vis procentdel af alkohol i blodet. Procentdelen afhænger af hvor hurtigt vi drikker, hvor godt vi optager alkoholen og størrelsen på vores krop. Det er derfor forskelligt, hvor hurtigt vi bliver påvirkede af vores alkoholindtag.

Når gravide drikker, overføres den alkohol vi har i blodet direkte til barnet via moderkagen. Den sørger nemlig for at overføre næringsstoffer, g i dette tilfælde også giftstoffer, i moderens blod til barnet. Barnet opnår dermed den samme alkoholprocent som moderen.

Det er alkoholprocenten i blodet, der er farlig for barnet. Barnets hjerne er den, der er mest påvirkelig af alkohol og kan tage mest skade. Hjernen udvikler sig mest i første trimester og igen i sidste trimester, og det er her risikoen for hjerneskader er allerstørst. Skaderne kan være vidt forskellige. Nogle ses tydeligt som fysiologiske skader, mens andre først ses senere i livet, som psykologiske skader. Alt sammen kan skyldes bare en drink for meget. Alkohol øger derudover også risikoen for abort, for tidlig fødsel og dødfødsel.

Men, er der mange gravide der drikker i Danmark?

Undersøgelser viser, at de fleste kvinder stopper med at drikke eller sætter deres alkoholforbrug ned, når de opdager at de er gravide.

Undersøgelser viser også, at hver fjerde gravide kvinde i andet trimester har drukket mindst én gang i løbet af deres graviditet. De viser også at 40 procent af de adspurgte har drukket over 5 genstande mindst én gang siden de blev gravide. Det er her det begynder at blive rigtig farligt. Disse kvinder, der ellers normalt ikke er i nogen speciel risikogruppe, kommer nu til at udsætte deres fremtidige børn for en væsentlig risiko for hjerneskader, oftest uden selv at være rigtig klar over det.

Det er her rigtig vigtigt at understrege, igen, at selv en genstand kan være for meget, og i den forbindelse også at man ikke kan spare op. Det sætter på ingen måde risikoen ned, at man er afholdende gennem det meste af graviditeten og så lige tager en ordentlig tur en enkelt gang.

De fleste kvinder i Danmark har et normalt alkoholforbrug, der er nok til at skade barnet under graviditeten. Forsøger du at blive gravid, bør du derfor stoppe helt med at drikke, for at undgå at gøre skade på barnet førend du opdager, at du er blevet gravid.

Links: Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

Relaterede blogindlæg

Danmarks mest populære drengenavne 2020

Du har måske allerede tænkt over eller lavet en navneliste til dit barn inden du bliver gravid og...

Vinterferien i delebørnsfamilier

Af familieadvokat Helene Treschow, Forum Advokater, Havnevej 3, 4000 Roskilde, tlf. dir. 53737179...

Efterårsferien i delebørnsfamilier

Nedtællingen til efterårsferien er begyndt hos mange børnefamilier. I delebørnsfamilier kan der v...

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr