Løb som gravid – er det en god eller skidt ide?

Læsetid: ca. 4 minutter.

Vi har alle sammen hørt de mange udsagn om, at det er en dum ide at løbe under en graviditet. Det har du sikkert bare trukket på skuldrene over, da du ikke var gravid. Men nu står du midt i det.

”Må jeg egentlig løbe, når jeg er gravid?”

Det er en jungle at finde rundt i! Den ene sundhedsekspert sige det ene, og den anden jordmoder siger noget andet. I mange år har det lydt, at gravide helst skal undgå løb, men nu er tonen anderledes – og der er godt nyt til de løbeglade kvinder!

Myter

Inden vi går videre til vores råd omkring løbetræning, vil vi først liste nogle udsagn omkring løb som gravid, der er myter. Du skal derfor ikke være bange for, at disse ting sker for dig.

  • Du vil føde dit barn for tidligt
  • Dit barn får ikke ilt nok, når du løbetræner
  • Du må ikke træne så hårdt, som du plejer
  • Det er skadeligt for dit barn, at du overopheder under træning

Det kan være svært ikke at være bange for de her myter, nu hvor de er blevet gentaget gang på gang i mange år. Men hvis du virkelig nyder en lille løbetur, så prøv om du kan tage en dyb indånding og lægge dem langt væk på bagerste hylde. Du fortjener at gøre ting, der gør dig glad uden dårlig samvittighed.

Et par forholdsregler

Løb er godt, løb er sundt, og løb skal (hvis du vil) dyrkes året rundt – også selv om du er gravid. Det ændrer dog ikke på, at der er et par forholdsregler, som kan være gode at tage med dig, når du næste gang tager ud på en løbetur. Vi kommer trods alt ikke udenom, at din krop er i gang med det helt store arbejde, når du er gravid, så du skal være god ved den, så længe det varer.

Det betyder, at det er en god huskeregel, at du helst ikke skal presse dig selv. Det er så fint at løbe en tur, men du skal forsøge at gøre det til et mål, at du vedligeholder din form. Du bliver derfor nok nødt til at tage en bid af det sure æble og glemme forbedringer omkring distance og tid de næste par måneder. Hvis du presser dig selv så meget, at jernsmagen begynder at dukke op i munden, så er det ved at være tid til at sætte farten lidt ned. Hvis du presser dig selv så hårdt, så vil de øge dine plukveer, som ikke er just behagelige at løbe med, så dem vil du nok helst undgå i alt for store mængder.  Så længe at du lytter til din krop, så er der intet farligt i at løbetræne, som du plejer.

Der er også nogle småting, som er gode at huske på i forhold til mad og drikke. Det er et must, at du holder dig godt hydreret og derfor drikker godt med vand både inden og efter din løbetur. Det er også et rigtig godt råd, at du sørger for ikke at løbe på tom mave. Årh, alt det med vand og mad lige inden løb kan godt have en tendens til at give sidestik for mange… Men det er bare så godt for din krop.

Som en sidste pointe, så er det måske ikke løb, du skal starte med, hvis du ikke har været i gang før. Det kan godt være en mere belastende form for motion, hvis du starter helt fra scratch. I det tilfælde er der andre former for motion, som du også legende let kan være med på.

Spinning som et alternativ til løb

Hensigten er ikke at presse dig af sted til en løbetur – det er helt i orden, hvis du stadig ikke føler dig tryg ved det. Du kan måske bygge en tryghed op ved at starte et andet sted. Spinning kunne være en gylden mellemvej for dig, hvis du netop stadig er utryg ved løb eller ikke har løbet førhen.

MEN der er selvfølgelig også et par forholdsregler til spinning, som du kan tage med på vejen. Ligesom med løb så er det en god ide, at du starter ekstra blidt ud, hvis du er nybegynder. Det kan måske være en god ide at tage nogle hyggelige ture på en motionscykel i fitnesscenteret eller ude i det fri inden, for så er du så småt i gang.

Når du så er klar til et spinninghold, så husk at fortæl instruktøren, at du er gravid. Det kan måske virke opmærksomhedskrævende, men det er det ikke. Det er så vigtigt, får han eller hun skulle nødig presse dig mere end nødvendigt. Det ønsker instruktøren helt sikker heller ikke at gøre. Så lad ham eller hende vide, at I er to på cyklen.

Cyklen skal også have nogle justeringer, der passer til en gravid. Det kan gøre det mere behageligt for dig, hvis du rykker styret tættere ind til kroppen, så du kan sidde oprejst. Det bliver nok lidt som en tur på damecyklen, men pyt med det! Der er en helt anden stemning på et spinninghold, som du ikke får ved en cykeltur rundt om søen.

Relaterede blogindlæg

Danmarks mest populære drengenavne 2020

Du har måske allerede tænkt over eller lavet en navneliste til dit barn inden du bliver gravid og...

Vinterferien i delebørnsfamilier

Af familieadvokat Helene Treschow, Forum Advokater, Havnevej 3, 4000 Roskilde, tlf. dir. 53737179...

Efterårsferien i delebørnsfamilier

Nedtællingen til efterårsferien er begyndt hos mange børnefamilier. I delebørnsfamilier kan der v...

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr