Vi har dag-til-dag levering i hele Danmark med GLS

Prismatch
+2.640 anmeldelser
999 dages fuld returret
E-mærket webshop

Hvordan kan du selv sørge for at få gode veer?

Læsetid: ca. 5 minutter.

Når du hen mod terminen begynder at håbe på veer, eller når fødslen går i gang, er der faktisk nogle ting, du selv kan gøre, for at opnå flere og/eller bedre veer. I denne artikel kan du læse om, hvilke hormoner skaber veer, og hvad du selv kan gøre for at aktivere det.

Tryghed spiller en stor rolle

Graviditet lukker op for et væld af forskellige hormoner, der forbereder fødslen og sørger for, den kan gå i gang og udføres som den bør; oxytocin er et af de vigtigste.

Oxytocin er det hormon, der skaber regelmæssige og, forhåbentlig, gode veer, der skal sørge for at fødslen skrider fremad. Hormonet omtales også som ”kærlighedshormonet”, fordi det særligt frigives i situationer med tryghed, velvære og fysisk berøring. Oxytocin fremmer veerne, men det kan også sørge for at dulme de tilhørende smerter.

Når fødslen er ovre, er det desuden oxytocin, der, i forbindelse med amning, sørger for nedløbsrefleksen. Ydermere er hormonet vigtigt for, at mor og barn kan knytte sig til hinanden.

Sæt gang i opstarten – sådan kan du selv fremskynde veer

Når fødslen er i sine forstadier, kan du opleve små veer eller vandafgang. For at du kan gå i aktiv fødsel er veerne nødt til at udvikle sig til både i længde og hyppighed.

Man hører ofte myter om, hvordan man sætter de første veer i gang. Men hvad kan man gøre, når først veerne er startede?

Her spiller oxytocin ind: Hormonet aktiveres i forbindelse med velvære, og selvom veer kan virke stressende eller ubehagelige, især hvis det er din første gang, kan det være til stor hjælp at fokusere på ting, der gør dig rolig og glad: Musik, massage og god mad kan gøre underværker.

Ved at være rolig, afslappet og glad kan fødslens opstart muligvis forkortes, og du kan hurtigere begynde den aktive del af fødslen.

Det lyder måske meget godt alt sammen, men har man overhovedet tid til mad, bad eller massage, når der er en fødsel i gang? Jordemoderen, man vil kommunikere med over telefonen, hjælper selvfølgelig med at vurdere, hvornår man bør køre hjemmefra og komme på fødegangen. Det kan nemlig være en fordel at blive hjemme, hvis man føler sig tryggere i vante rammer, og hvis man mener, man godt kan håndtere veerne.

Det hænder nemlig somme tider, at veerne går lidt i stå, når man kommer på hospitalet. Det er et klinisk, uvant miljø, der ikke virker særlig afslappende. Der er desuden risiko for, at jo længere tid, man befinder sig på hospitalet, desto flere indgreb kommer kan til at lave.

Det er derfor værd at overveje, hvor du er mest tryg, så fødslen kan blive så naturlig og ukompliceret som mulig. Hvis du er tryg ved det, så bliv hjemme så lang tid som muligt. Men hvis du for omvendt ville føle dig mere sikker med lægepersonale tæt på, vil du nok føle dig mere komfortabel på hospitalet.

Veer kan hæmmes af utryghed

Når tryghed hjælper og forbedrer veerne, kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at utryghed kan hæmme dem. Hvis man føler sig bange eller ængstelig ved at gå derhjemme med veer, kan det være en god idé at få fat i jordemoderen over telefonen og tale om, hvornår man bør køre.

Hvis du er bange eller utryg vil hormonet adrenalin frigives. Adrenalin hindrer frigivelsen af oxytocin, og med det, veernes effektivitet. I værste fald kan dét gøre fødslen længere og forlænge smerterne.

 

En fødsel er en smuk men skræmmende ting. Man skal huske, at det er moren, der er i centrum under fødslen – uden hende, ingen baby. Så det er vigtigt at lytte til sig selv og reagere, hvis man ikke føler sig tilpas, eller hvis følelsen af utryghed begynder at overtage.

Veerne fortsætter under hele fødslen

Når den aktive del af fødslen går i gang, skal veerne helst fortsætte og tage til i styrke, hyppighed og varighed.

Igen skal man prøve at fokusere på, hvordan der kan bidrages til ens tryghed.

Er det musik, der skal sættes på? Dæmpet belysning og lyden af bølger? Er det din partner ved din side? Det er dig, der er i fokus, så det er kun din fantasi, der sætter grænser.

Mængden af oxytocin stiger ofte i kroppen, som den aktive fødsel skrider fremad. I samspil med veerne kan den høje mængde af hormoner gøre én mere koncentreret og indadvendt. Det kan blive sværere at føre en samtale, og fokus for omverdenen forsvinder, når man er beskæftiget med at håndtere veerne. Det er normalt og et tegn på, at fødslen skrider fremad, men det kan være godt at tale med sin partner inden, så de kan tage kontrol over, hvad der gør dig tryg, når du ikke kan.

Jordemoderen vil selvfølgelig være til stede, men om det er, i mindre eller højere grad er værd at overveje før fødslen går i gang. Det kan være betryggende, at jordemoderen er der som støtte, eller det kan virke forstyrrende. Jordemoderen kan altid tilkaldes, når behovet opstår, og vil altid lytte til dig og dine behov. Det bedste, du kan gøre, er at være ærlig og åben.

Når du har født

Når du har født, er oxytocin stadig på arbejde, nu med at få livmoderen til at trække sig sammen. På den måde kan moderkagen løsne sig og fødes, så du kan forblive sund og rask bagefter.

Din krop er typisk træt efter at have gennemgået så mange veer. På dette tidspunkt kan man frigive oxytocin ved hjælp af hud-mod-hud-kontakt med sit nye barn eller lægge babyen til brystet. Det kan også give en god start på amning, da oxytocin hjælper mælken i gang.

Det psykiske velvære under fødslen har altså rigtig meget at gøre med en god fødsel, og det er godt at være forberedt og klar, inden man går i gang.

De bedste ønsker herfra – vi ønsker dig en rigtig god fødsel!

Relaterede blogindlæg

Efterårsferien i delebørnsfamilier

Nedtællingen til efterårsferien er begyndt hos mange børnefamilier. I delebørnsfamilier kan der v...

Gravid app - Hvad skal jeg/vi vælge?

Hvorfor bruge en app under din graviditet, tænker du sikkert? I en app kan skabe dit helt eget pe...

Motioner med din baby i dit tempo

Har du haft en lang periode, hvor motion ikke fik et flueben på din ”to-do-liste”? Det kan skylde...

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr