Den gode søvn – 10 tips til en god nats søvn som gravid

Læsetid: ca. 5 minutter.

Når man er gravid – og særligt sent i graviditeten – er manglende søvn en af de ting, der virkeligt kan irritere. Når maven vokser, kan det være svært at finde en måde at ligge på – og samtidig skal man gerne ligge ordentligt med benene.

Den dårlige nyhed – du kan ikke sove på forskud…

Du ved det. Vi ved det. Alle ved det – men det virker så rart at “sove på forskud”. Problemet er, at det kan man ikke. Derfor er det vigtigt, at du sørger for også at kunne sove godt i tredje trimester. Det nytter ikke at tro, at hvis du blot får sovet nok i starten, har du overskud – det kan ikke lade sig gøre.

I stedet er det med at finde hjælpemidler og sovestillinger, der kan gøre, du sover godt. Der er forskellige årsager til den “dårlige søvn” – men de fleste kan heldigvis afhjælpes mere eller mindre.

Trykken på blæren – og natlige ture på toilettet

Når du ligger dig – og måske er så heldig at finde en ordentlig soveposition – vil du sikkert finde ud af, at noget trykket på blæren, så du skal tisse ofte. Det er ikke kun fordi, der er trykken på blæren – men faktisk også fordi din krop skal “tisse for to”. Således håndterer din blære både sin normale funktion – og renser samtidig vandet i livmoderen, så du reelt skal “tisse for to”. Det kan ikke rigtigt undgås – men generne kan mindskes.

Mange gravide vil helst sove på siden

I forsøget på at undgå gener – og få en bare nogenlunde søvn – er mange gravide endt med at sove på siden, da det mindsker trykket fra maven. Derudover er det også foretrukket at sove med det øverste ben bøjet – og det skal tilmed gerne være løftet op, så det ligger nogenlunde “vandret”.

Til hjælp med at løfte benet bruger mange en pude til mellem knæene – en knæpude. En sådan hjælper dig både med at undgå smerter og samtidig at opnå en komfortabel soveposition.

En god hovedpude er et must

Netop fordi det er så svært at finde en behagelig soveposition, kan det også være svært at finde den helt rigtige hovedpude. Det har danske Fossflakes taget til efterretning, hvorfor de i samarbejde med forskellige eksperter har udviklet deres “Chiropractical Pillow”, der er en pude med mange funktioner og anvendelsesmuligheder.

Med andre ord en pude, der giver maksimal støtte til hovedet, uanset om der er tale om, at du sover på ryggen eller siden.

Du kan finde puden her – og læse mere om de mange funktioner >

Graviditetspuder – hvad skal de gøre godt for?

En graviditetspude er som sådan ikke “nødvendig” – men de fleste, der anskaffer sig en, ville ikke være den foruden.

De forskellige graviditetspuder har forskellige fordele – men fælles for dem alle er det, at der er tale om ret store puder, der har flere forskellige fordele og dermed hjælper dig til en bedre søvn.

Du kan læse vores gennemgang af nogle af graviditetspuderne her. >

10 tips til en bedre nattesøvn som gravid

Vi har forsøgt at koge artiklen ned, så du her til sidst kan få 10 tips til at få en bedre nattesøvn som gravid.

  1. Motion er godt til at få udmattet kroppen – også som gravid. Få derfor dyrket din motion sent om eftermiddagen eller om aftenen og gør på den måde kroppen klar til at skulle sove.
  2. Frisk luft er godt – luft ud i soveværelset inden du skal sove og lad evt. vinduet være åbent, mens du sover.
  3. Du skal drikke en masse – men gør det så tidligt på dagen som muligt. Er du tørstig skal du selvfølgelig ikke lade være med at drikke; men tænk over hvornår og hvordan.
  4. Koffein ved vi alle sammen er skidt for søvnen; men hvis du absolut gerne vil have koffein, så hold det gerne så tidligt på dagen som muligt og helst ikke efter middagstid.
  5. Puder – og gerne mange! Brug en pude mellem knæene, mens du sover, for at opnå en bedre soveposition, hvor dine ben ligger i den rigtige stilling. Derudover kan du have en pude ”bag” maven, som giver god støtte – alternativt kan du bruge en graviditetspude.
  6. Rytme, rytme, rytme – og nej, du skal ikke danse. Til gengæld skal du få dig en søvnrytme, hvor du går i seng på de samme tidspunkter og står op på de samme tidspunkter.
  7. Uro eller smerter? Har du uro eller smerter i benene, der gør, du ikke kan sove, så bør du kontakte din egen læge og få tjekket, om du er i jernmangel.
  8. Sov på siden – det giver for de fleste gravide en bedre fornemmelse, og kombineret med en god graviditetspude, kan det måske afhjælpe nogle af generne.
  9. ”FALD NU I SØVN – DU SKAL OP OM 4 TIMER!” – Ja, vi kender det alle sammen. Og det kan være irriterende. Men først og fremmest må du ikke ligge og skælde ud på dig selv. Det holder dig bare ekstra vågen – og kan du absolut ikke sove, så stå op, læs en bog eller gør noget andet. Du må bare ikke lade sengen blive et ”hvilested” på alle tider af døgnet. Det skal være det sted, hvor kroppen ved, at du skal sove og ikke (så meget) andet. 
  10. Mændene må gerne hjælpe til! Får du derfor nemmere ved at sove af eks. en god massage, er det bestemt oplagt, at forsøge at lokke den søde mand til at hjælpe med at få mor til at sove.

Og sov så endelig rigtig, rigtig godt.

Relaterede blogindlæg

Efterårsferien i delebørnsfamilier

Nedtællingen til efterårsferien er begyndt hos mange børnefamilier. I delebørnsfamilier kan der v...

Gravid app - Hvad skal jeg/vi vælge?

Hvorfor bruge en app under din graviditet, tænker du sikkert? I en app kan skabe dit helt eget pe...

Motioner med din baby i dit tempo

Har du haft en lang periode, hvor motion ikke fik et flueben på din ”to-do-liste”? Det kan skylde...

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr