Guide: Småbørn og babyer i frostvejr

Læsetid: ca. 4 minutter.

Brrrrh… Kulden og frosten har for alvor gjort sin entre! Og hvordan er det nu liiige med børn ude i kulden?  Det er et spørgsmål, som mange forældre – især nybagte – ofte har brug for at få svar på. Derfor har vi samlet en stak gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når den lille er ude i kulden.


Rollen som forældre og termometer  

I Danmark er vi store tilhængere af, at lade de små stå og sove uden for hele året. Det er vi bl.a. fordi børnene sover rigtig godt ude i den friske luft uden de store problemer – især om sommeren. De sover sådan set også godt om vinteren, men der er det vigtigt, at du som forældre, har gjort dig nogle overvejelser og er opmærksom på kulden.

Spæd- og småbørn er nemlig særligt sårbare over for kulden, da deres egen temperaturregulering ikke fungerer fuldstændigt før de er 2-3 år. Dvs. at de ikke kan mærke, når de fryser eller har det for varmt. Derfor er det din opgave, som forældre, at sørge for, at dit barn har den passende temperatur, da han/hun nødvendigvis ikke vil reagere med fx gråd, som den vil gøre på mange andre tidspunkter  

Den rette temperatur for de mindste  

Men hvad er den rette temperatur så? Det kan være svært at sige, da kropstemperaturen kan være forskellig fra barn til barn. Nogle børn kan pakkes ind i mange lag og stadig have kolde fødder, når de tages op, mens andre børn hurtigt kan få det varmt. Men hovedreglen er, at dit barn hverken må have det for varmt, hvor de er våde og fugtige af sved, eller for koldt, hvor huden føles kold. Føles dit barn lun i huden og ikke fugtig, er temperaturen tilpas. Du kan føle dig frem ved evt. at mærke dit barn i nakken eller på brystkassen efter en lur i barnevognen.

Desuden bør du huske på, at børn ikke bør sove ude, hvis det er mere end minus 10 grader.

Husk også på, at alle børn skal være under opsyn, når de sover ude i kulden. Jo yngre dit barn er og jo koldere vejret er, jo oftere skal du se til dit barn.

Isolering og placering af barnevogn

Lader du den lille sove ude i meget kulde, vil det være en god idé, at sørge for at barnevognen er godt isoleret. Det kan du bl.a. gøre ved at ligge et lag aviser (et par centimeter) i bunden af barnevognen – det kan gøre underværker. Du kan også vælge at isolere med et lag skumgummi eller et liggeunderlag.  Samtidig er det også en rigtig god ide, at få isoleret siderne, så det ikke trækker ind på dit barn. Det kan du bl.a. gøre med en god baby dyne, en babynest, et tæppe eller mange andre dejlige bløde tekstiler.

Vinden har dog en stor betydning for, om den lille risikere at blive afkølet. Derfor bør du placere barnevognen i læ, så vinden ikke kommer ind i barnevognen. Stil den evt. under et halvtag eller en overdækket terrasse.

Barnets påklædning

Uanset om dit barn skal sove i barnevognen eller ud at lege i snevejret, skal han/hun altid være passende klædt på efter vind og vejr. Tøj med god isolationsevne, som fx en blød flyverdragt, vil bidrage godt til en passende kropstemperatur. Ligesom varme vanter og varme strømper vil. En hue er også en rigtig god ide at iklæde den lille, så de ikke får træk omkring ørerne. Især en elefanthue eller en hue med øreklapper vil være rigtig gode her.

Vær opmærksom på, at hovedbeklædningen ved spæd- og småbørn faktisk er ret væsentlig, da meget af barnets overskudsvarme afgives fra den bare isse.

En anden måde at sikre en god temperatur for dit barn, er en kørepose. Til jer, som ikke er helt sikre på, hvad det er, kan det bedst beskrives som en lille sovepose til barnevognen. Eller som en flyverdragt uden ben  En kørepose er perfekt at holde varmen i, når I enten er på farten eller under en lur. Samtidig gør køreposens bløde og fyldige materiale det meget behageligt for dit barn at være svøbt ind i.

Undgå frostkinder

Når børn sover eller leger ude, er der deres ansigter (især kinderne) ofte udsat for kulde og frost. Og da en dragt eller hue ikke altid kan beskytte ansigtet hundrede procent, bliver kinderne ofte røde og ru. Derfor vil det være en god ide, at give dit barn ekstra hudpleje og evt. smøre kinderne med en god og fed creme. Gør det gerne ca. 20 minutter inden han/hun kommer ud i kulden, så cremen kan nå at trække ind og beskytte huden.

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr