7 tips til en god ammetid

Læsetid: ca. 3 minutter.

Amning er noget af det mest naturlige i verden. Men alligevel oplever mange kvinder problemer af forskellige årsager. Derfor har vi lavet denne ultra korte guide med de bedste tips, som vi mener kan hjælpe enhver nybagt mor godt på vej.

God fornøjelse 


  1. Av mine bryster
    • Først og fremmest skal du vide, at det er ganske normalt, at have ømme bryster de første par uger du ammer. Især brystvorterne kan blive rigtig smertefulde, da de skal vænne sig til at blive “brugt” så meget. Samtidig kan dine bryster også blive meget spændte, da brystmælken løber til. Men don’t worry! Efter et par uger burde dine bryster været hærdet og have vænnet sig til ammeprocessen – og ømheden skulle gerne være gået væk.
  2. Tålmodighed…
    • En anden ting du også bør klar over, inden du ammer, er at amning er naturligt, men det skal læres. Både bryster og babyer er forskellige, hvilket også gør, at det tager lidt tid før amningen bliver ren rutine. Så væbn dig med en god portion tålmodighed 
  3. Maaaange timer
    • Apropos tålmodighed, bør du desuden være forberedt på, at skulle bruge mange timer i døgnet på at amme. De kloge hoveder siger nemlig, at dit spædbarn skal spise mellem 8-12 gange om dagen – så længe at det lever af din mælk. Mængden af mad og antal amninger er selvfølgelig meget forskelligt fra barn til barn. Så viser det sig, at guldklumpen kun spiser seks gange om dagen, er det garanteret også rigtig fint. Så længe han/hun virker tilfreds, fylder bleen og tager på er alt godt.
  4. Spis og drik godt
    • I og med at du skal amme så mange gange om dagen, bør du sørge for at drikke og spise (sundt) jævnligt. En god væskebalance og energi er nemlig præcis, hvad du har brug for, for at kunne holde mælkeproduktionen kørende.
  5. På med ja-hatten
    • Du er allerede kommet langt, hvis du er fast besluttet på, at du vil give dit barn den bedste start på livet med din brystmælk. For at amningen skal blive succesfuld, kræver det nemlig, at du har lyst og vilje til at amme. Så har du ja-hatten på, skal det nok blive en succes 
  6. Sæt dig godt til rette
    • En anden væsentlig faktor, som spiller ind på en god ammerutine er, at du og dit barn har ro og føler jer godt tilpas under amningen. Brug derfor to minutter på at sætte dig godt til rette på en god stol, i sofaen med en masse puder, i sengen eller der, hvor du nu synes er mest behageligt at sidde/ligge. Husk også at have god støtte til armen, så både du og baby ligger godt under hele amningen.
  7. Lad batterierne op
    • En ustresset og harmonisk krop giver lettere mælk, og generelt er det en god ide at gøre noget godt for sig selv, hvis mælken løber lidt trægt.
      Sørg derfor at få ladet batterierne op, så du er glad og har overskud til at tage dig at din lille øjesten. Løb en tur, tag et dejligt karbad, tag en lur eller hvad end der virker for dig 

Pssst… bloggeren, Nora Moerch, har skrevet et rigtig fint indlæg om det smukke ved at amme og dét at finde den perfekte amme-bh. Det kan varmt anbefales at læse!

 

Læs også: Guide – sådan vælger du den rigtige amme-bh! 
Læs også: Kom godt i gang med at amme. 

 

/ Team Mammashop

Relaterede blogindlæg

Vinterferien i delebørnsfamilier

Af familieadvokat Helene Treschow, Forum Advokater, Havnevej 3, 4000 Roskilde, tlf. dir. 53737179...

Efterårsferien i delebørnsfamilier

Nedtællingen til efterårsferien er begyndt hos mange børnefamilier. I delebørnsfamilier kan der v...

Gravid app - Hvad skal jeg/vi vælge?

Hvorfor bruge en app under din graviditet, tænker du sikkert? I en app kan skabe dit helt eget pe...

Produktet blev tilføjet til din kurv

OBS: Du er tæt på gratis fragt Køb for 48,00 kr mere og få gratis fragt, og spar 48,00 kr
Fedt! Du får gratis fragt på din ordre Du kan vælge gratis levering af din bestilling
Tag et kig på disse produkter:
Din kurv (0) Produkter: Levering: Total inkl. levering: 48,00 kr 48,00 kr