Du skal selvfølgelig ikke tage alt hvad vi siger som sandheden – men blot bruge det som input i din egen beslutning om køb af amme bh.
En amme bh har til formål at gøre det nemmere og mere behageligt for dig at amme.
Nej en amme bh er selvfølgelig ikke nødvendig – men den gør amning og barsel meget nemmere for dig og baby.
Hvis man skal snakke om “must-have” produkter til barsel er en amme bh ihvertfald en af dem – der er andre steder der kan spares mere
Vi vil ikke fortælle dig hvilke mærker amme bh´er du skal købe – men vi kan fortælle dig hvilke mærker vi har valgt at sælge.
Amme BH mærkerne vi har valgt at sælge er nøje udvalgt og repræsenterer den kvalitet og pris vi kan stå inde for.
Ja, du kan sagtens købe en amme bh på udsalg og spare penge. Vi anbefaler at du kun køber de mærker du kender på udsalg og ikke fristes til at købe et no-name brand du ikke kender kvalitet af produktet eller produktionen.
Se de aktuelle amme bh´er vi har på udsalg.
Mange Amme BH´er uden bøjle og de fleste anbefaler at man køber en amme bh uden bøjle. Der er forskellige teorier om man skal bruge bøjle eller ej.
Nogle sundhedsplejesker mener at bøjlen kan være til gene for mælkekirtlen – det er dog ikke noget endeligt resultat om dette.
En sømløs amme BH er et produkt vi anbefaler til alle. Følelsen er næsten ubeskrivelig, og når du skal bruge så meget tid med bh og baby skal det føles perfekt.
Stoffet er syet uden de kendte sømme der kan irritere huden.
Se udvalget af sømløse amme bh´er
Vi anbefaler at du skal finde det produkt du bedst kan lide Det er altid forskelligt fra mor til mor hvad der føles rigtigt for dig.
Hele vores udvalg af amme bh´er lever dog op til vores krav til kvalitet, pris og komfort.
Næsten alle af vores mærker fåes i store størrelser (XL – F skål).
Amme BH´en skal bruges fra baby kommer ud og du starter med amning. Ønsker du at bruge en amme bh tidligere kan du selvfølgelig også det. Vi anbefaler dog at du kigger på en graviditets bh istedet.
]]>Hvis det er et spørgsmål, du har tumlet med, og som du stadigvæk mangler svar på, skal du sætte dig godt til rette og læse videre.
Formålet med det her blogindlæg er nemlig at give dig svar på de mest stillede spørgsmål i forbindelse med køb af amme-bh’er.
1,2,3 GO!
Hvad er en god amme-bh?
En god amme-bh støtter uden at stramme nogle steder! Det er vigtigt, at mælken kan få frit løb, ellers kan du risikere at få brystbetændelse eller reducere din mælkeproduktion.
Hvad er den rigtige størrelse?
Du kender først den helt rigtige størrelse, når mælken er løbet til efter fødslen. Men en tommelfingerregel er, at du vil gå en-to skålstørrelser op, mens din omkreds typisk vil variere med fem centimeter. Gå hellere op i skålstørrelse end i omkreds.
Hvornår skal man købe den første?
Køb nogle amme-bh’er i 7.-8. måned, og så er du dækket ind det første stykke tid efter fødslen. Køb dem eventuelt billigt, og invester så i nogle flere, når mælken er faldet til – så er du i hvert fald sikker på, at du har nogle, der sidder perfekt resten af amme-perioden.
Hvor mange bh’er skal man bruge?
Du har brug for mindst 3 amme-bh’er. Den første har du på, den anden er til vask, og den tredje ligger klar i skabet eller hænger på tørresnoren. Hvis du køber flere, har du nogle at skifte imellem, og så slipper du for at vaske så ofte (hurra!).
Skal den være med eller uden bøjle?
Mange eksperter anbefaler, at gravide bruger amme-bh uden bøjle for at undgå at gøre skade på mælketilførslen. Hvis du alligevel foretrækker en bøjle-bh (måske fordi du fejlagtigt tror, at den ikke kan give nok støtte), må den ikke stramme – og så skal du huske, at du ikke må bruge den om natten!
Skal jeg vælge amme-bh eller ammetop?
Det er en god idé at investere i begge dele. Nogle foretrækker en amme-bh til om dagen og en ammetop til om natten. Hvis du har en stor barm, får du bedst støtte i en amme-bh med brede stropper.
Hvilket ammeindlæg er det rigtige?
Som hovedregel er behovet for ammeindlæg størst i starten af graviditeten, og når du har født. De skal holde brysterne varme og huden tør, og derfor skal de dække hele brystet og ikke kun brystvorten. De fås i mange materialer og kan både købes til engangsbrug, eller så de kan vaskes. Det er meget individuelt, hvad der fungerer bedst, så det kan være en god idé at eksperimentere.
Sådan. Nu trækker vi vejret igen, og så håber vi, at du har fået svar på de spørgsmål, du måske har tumlet med. Hvis ikke er du meget velkommen til at skrive til os på info@mammashop.dk, så vi kan udvide listen.
På falderebet har vi lavet en lille tjekliste til dig, som du kan finde frem, når du skal på jagt efter amme-bh’er.
God bh-jagt! Start den her.
Man kan sagtens amme uden en ammepude, men en afslappet mor har som regel nemmere ved at amme, specielt når babyen er helt nyfødt og kræver mad ca. hver halve time. Her hjælper ammepuden dig med at holde en behagelig og afslappet stilling, hvilket din baby også kan mærke, fordi du er mindre anspændt. Særligt for mødre med tvillinger er ammepuden god, fordi der er dobbelt så mange der skal ammes, og derfor dobbelt så meget pres på din krop.
Efter de første 2-3 dage bliver ammepuden bare til en god støtte til arme, nakke, skuldre og ryg, når der skal ammes.
Amningen starter fra dag 1 med den lille ny – og det kan derfor være rart at have investeret i en ammepude allerede inden fødslen. Nyfødte har, som tidligere nævnt, brug for, at nogen ammer dem rigtig ofte og da mor også ofte er træt lige efter at have født, kan en ammepude være en stor hjælp til at give en behagelig og afslappet ammetid lige fra starten.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer sin baby i de første 6 måneder, og derefter delvist til babyen er 12+ måneder. Det bliver samlet set til meget ammetid, og man kan derfor lige så godt gøre det behageligt for sig selv.
Hvis du har brug for tips til en nemmere amning, kan du se denne video: [videoen fra youtube indlejres, den findes allerede på mammashop under ammepuder]
Der findes en hel del forskellige typer ammepuder. De fungerer alle som ammepuder, men de U-formede typer kan også bruges som indlæg i en barnevogn eller som rygstøtte til mor, mens hun ammer eller bare sidder. Store ammepuder kan som regel opfylde flere funktioner, men er oftere lidt mere uhandy, fordi de fylder mere i landskabet.
De boomerangformede eller mange af de store typer kan også bruges som kropspuder, der kan være rare og aflastende at ligge med under graviditeten. Små typer er ofte nemmere at transportere rundt, hvis amningen skal være afslappet på farten eller ferien.
Det er også vigtigt at vælge en ammepude med det rigtige fyld. I vores ammepuder har vi 4 forskellige typer fyld:
Puder med PU-skum er de mest faste. De holder uden tvivl formen, hvilket på andre typer kan være et problem, og er langt nemmere at opbevare, fordi de, pga. den faste form, kan lægges væk under sofaen eller stilles i et skab uden at flyde ud.
Ammepuder med polyester ligger ca. i midten af fasthedsskalaen. De er dejligt bløde, men samtidig relativt faste, så fyldet holder formen.
Fossflakes er et helt bestemt fyld, der er produceret af Fossflakes, men som også kan findes i mange andre ammepuder. Det ligger også midt i fasthedsskalaen, men er en lille smule blødere end polyesterpuderne. Konsistensen er inspireret af dun og fjer, hvilket godt kan mærkes, hvis man trykker på puderne med Fossflakes i.
De blødeste af pudefyldet er EPS-kuglerne. De minder meget om de små kugler, der findes i sækkestole, bare mindre. Kuglernes mindre størrelse gør samtidig at man ikke kan mærke dem rode rundt inde i puden.
Husk på, at fastheden af ammepuden ikke kun afhænger af fyldet, men også af hvilket stof der er brugt, hvor meget fyld der er i puden, samt størrelsen på puden. Store puder er som regel lidt blødere.
Det er altid fedt at spare lidt på pengene og miljøet ved at købe færre ting, der opfylder flere funktioner, så overvej, hvad du har brug for i forhold til resten af dit babyudstyr og vælg den ammepude, der passer til dine behov.
]]>Så kan du nemt finde lige præcis det som du har brug for!
God læselyst 🙂
Det er så hyggeligt og bekvemt at komme sit lille nyfødte barn nær, når du ammer. Det er en fantastisk forbindelse både for dig og barnet! Men nogle kvinder oplever, at de får ammeskuldre, stiv nakke eller andet på grund af amningen. Så selv om amningen er rigtig god for kontakten mellem dit barn og dig, og dit barn får en masse god næring, så husk at vær opmærksom på din krop – den er på arbejde igennem graviditeten, og når dit barn er spæd, så vær endelig lidt god ved kroppen, hvis du bemærker, at det klemmer hist og her. Du er bestemt ikke pivset, du er blot opmærksom på de ting, der sker med din krop! 🙂
Der er heldigvis hjælp at hente, hvis du føler, at din krop reagerer lidt negativt på din måde at amme. Der er en masse forskellige ammestillinger, som du kan give dig i kast med. Du er sikkert ved at falde på hovedet over de mange små detaljer, der skal gøres rigtigt, når dit nyfødte barn er kommet til verden, så her er en glædelig nyhed! Der er ingen af stillingerne, der er mere rigtige end andre – du kan derfor gøre det lige, som du føler for, og du kan trygt prøve dig lidt frem. Det giver også barnet mulighed for at ’tømme’ forskellige områder i brystet, så det er i sidste ende rigtig positivt, hvis du benytter forskellige positioner.
Overordnet kan det siges til alle stillingerne, at det er vigtigt, at du enten sidder eller ligger godt, når du skal amme. Det betyder for eksempel, at du meget gerne skal have god støtte til armene. Det kan du gøre med hvad end du lige har ved hånden som en pude eller en dyne. Det meste kan fungere!
Her skal du ligge tilbagelænet med god støtte. Det skulle gerne resultere i, at du bliver afslappet i steder på kroppen såsom nakken og skuldrene. Din baby kan du så have liggende på dig, mave mod mave. Det er helt op til dig, om du helst vil have barnet liggende på langs, på tværs eller skråt – gør hvad der føles bedst. Når du har barnet liggende på maven, vil han eller hun ligge meget tæt på dig, og tyngdekraften sørger for, at trækket i brystet bliverminimalt, når du ammer. Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever mange kvinder forbedringer i denne position, hvis barnet har haft svært ved at sutte, eller hvis kvinden selv har haft nogle smerter i en mere oprejst ammestilling.
Hvis du bedre kan lide at sidde op, når du ammer, så er der også flere muligheder for det. Du kan enten have barnet i den klassiske siddende stilling, hvor barnet ligger på tværs hen over maven og med hovedet hvilende på din underarm. Den her stilling er nem i praksis, og du kan i bund og grund gøre brug af den overalt. Du kan også prøve dig frem med tvillingestillingen (som selvfølgelig også er oplagt til dig med tvillinger!). Her skal barnet/børnene ligge med benene bagud og ligge under din arm, hvor støtten til barnets hoved bliver din hånd. Hint hint! Den er rigtig god, hvis du har været igennem et kejsersnit.
Hvis du har brug for at slappe rigtig godt af, så er det måske tid til en liggende ammestilling. Den kan fungere godt om natten, da det med tiden kan signalere til barnet, at der er forskel på nat og dag – men gør endelig også brug af den, hvis du føler for det andre tider på dagen. I praksis skal du ligge på siden med hovedet på en pude. Du kan eventuelt have en pude i ryggen også, hvis du har brug for lidt støtte. Din underste arm skal være bøjet og ligge parallelt med dit hoved, hvor dit barn så kan støtte sit hoved på din underarm.
Måske finder du ud af, at det ikke er ammestillingerne, der skaber de store problemer for dig. Det kan også være, at det er sindet eller spisevaner, der driller lidt.
Læs også: 7 tips til en god ammetid
Når du først har styr på diverse ammestillinger, der fungerer for dig, så bliver processen en leg. Du kan altid få lidt ekstra komfort, der kan gøre det lettere ved at have nogle gode produkter. Du kan eksempelvis få nogle amme-BH’er, der giver dig rigtig god støtte. Sådan én kan du finde hos Mammashop.
Når du tænker på amme-BH’er, så får du muligvis ikke associationer til det mest feminine sæt undertøj. Er du en af de kvinder, som godt kan lide en BH med lidt detaljer? Så er der hjælp at hente med produkterne fra Cache Ceour. Det franske undertøjsfirma laver de lækreste ammebh’er i de fineste print. Derudover laver svenske Abecita også nogle virkelig fine ammebher, som både støtter godt og er lækre at kigge på. Fra danske Carriwell er komforten og funktionaliteten altid i top. Det er virkelig behagelige bher, som samtidig giver optimal støtte.
Læs også: Guide: Sådan vælger du den rigtige amme-bh!
/ Team Mammashop
]]>Vi giver her nogle gode råd omkring amning, som måske kan fjerne nogle af de spørgsmål og bekymringer, du sidder med.
Umiddelbart efter dit barn er blevet født, vil det være optimalt, hvis barnet fredsommeligt bliver lagt på din mave, hud mod hud, og gennemgår et helt bestemt handlingsmønster, hvor barnet automatisk vil søge mod dit bryst. Der er ingen grund til at forhaste processen ved at presse barnet til at tage fat. Hvis barnet ikke er parat til at sutte, kommer det øjensynligt ikke til at ske. Men startprocessen kan tage tid, så vær tålmodig – det skal nok lykkes
Den nære kontakt mellem dig og dit barn er særdeles vigtig i starten, så barnet kan sanse og lugte dig så meget som muligt. Dit barn kan fint ligge hos dig i sengen, så der er ubegrænset adgang til brystet. På den måde vil den lille have mulighed for at følge sin natur og spise, når sulten melder sig. Dermed ikke sagt at dit barn skal ligge ved dit bryst uafbrudt, for børn er meget forskellige. Nogle spiser straks efter fødslen og sover de næste 24 timer, mens andre børn har behov for at spise hele tiden.
Læs også: Amning – Hej mor! Har du husket det vigtigste? At forkæle dig dig selv!
Det er praktisk talt umuligt at sætte tid på, hvor lang tid et måltid skal vare – igen, børn er forskellige. Nogle børn kan have fået nok at spise efter 5-10 minutter, mens andre har brug for 30–60 minutter med pauser ind i mellem. Desuden kan det samme barn med tiden gennemgå forskellige perioder, hvor tidsforløbet kan variere meget.
Vigtigst af alt er egentlig bare at du føler, at dit barn ser tilfreds og veltilpas ud. Så gør du det garanteret helt rigtigt
Først og fremmest er det vigtigt, at du sætter dig godt til rette, så dit barn kan ligge godt og afslappet ved dit bryst. Det er også vigtigt at den lille ligger tæt ind til din krop, så den ikke kan skubbe sig væk. Placer evt. dit barns ene hånd omkring din mave, så den ligger godt. Når dit barn er klar til at amme, vil det som oftest søge efter brystvorten ved at dreje hovedet frem og tilbage – evt. ledsaget af smaskelyde. Finder det ikke din brystvorte med det samme, kan du aktivere søgerefleksen ved at gnide brystvorten frem og tilbage foran barnets mund. Sørg desuden for at barnets hoved er bøjet let bagover, så det bedre kan få fat.
Læs også: Guide – Sådan vælger du den rigtige amme-bh!
En god sutteteknik giver ikke kun et hurtigere mæt barn, men det forhindrer også, at du får sår og revner på brystvorten og/eller tilstoppede mælkegange. Dette kan være meget smertefuldt for dig som mor, og samtidig bliver brystet ikke stimuleret og malket korrekt. Det kan gå ud over din mælkeproduktion og dermed ende med, at dit barn ikke får nok mælk. Dog er det vigtigt at pointere, at begynderømhed i brysterne de første 1-2 uger er ganske normalt! Så don’t worry
Men hvad er den rette sutteteknik så? Efter at du har lagt dit barn godt til og er helt klar til at amme, er det vigtigt, at han/hun har munden helt åben, så du kan føre det meste af brystvorten langt ind i munden. Brystvorten skal helst så langt ind, at den berører dit barns bløde gane. Afvent derefter og mærk om dit barn selv tager fat. Du kan være nogenlunde sikker på, at dit barns sutteteknik er korrekt ud fra to ting:
God fornøjelse med amningen! Det skal nok blive en succes
/ Team Mammshop
]]>God fornøjelse
Pssst… bloggeren, Nora Moerch, har skrevet et rigtig fint indlæg om det smukke ved at amme og dét at finde den perfekte amme-bh. Det kan varmt anbefales at læse!
Læs også: Guide – sådan vælger du den rigtige amme-bh!
Læs også: Kom godt i gang med at amme.
/ Team Mammashop
]]>Langt de fleste graviditets- og amme-bh’er er designet så du skal vælge BH ud fra den størrelse du brugte før du blev gravid. Derfor gælder mange af de ’almindelige’ bh-tips stadigvæk, når du vælger BH til amning.
Du skal være opmærksom på følgende, når du vælger ammebh:
Din bh skal sidde tæt om brystkassen uden at klemme, så det føles ubehageligt. Ligesom med almindelige BH’er skal du kunne stikke to fingre ind under båndet – helst i siden og helst ikke meget mere end to fingre. Båndet på ammebh’er er ofte en del blødere og mere elastisk end på en almindelig bh. Det er den, fordi den skal kunne tilpasse sig kroppen i takt med at du udvider dig, får vand i kroppen og når brysterne vokser. Derfor er det vigtigt at du sørger for at købe den rigtige størrelse fra start.
Husk også at din BH kommer til at udvide sig lidt i takt med at du bruger den – det er derfor enormt vigtigt at du ikke køber en BH som er for stor, for så stopper den med at støtte dig, så snart den er udvidet lidt.
Hvis din BH kommer med mulighed for at tilpasse selve lukningen, skal du starte med at kunne lukke den i den yderste lukning. På den måde kan du hele tiden tilpasse BH’en i takt med at elastikken giver sig.
OBS: Nogle producenter – som fx Abecita har en ekstra lang lukning – derfor kan det være du skal bruge en af de midterste indstillinger. Andre brands, fx Carriwell, medsender altid et forlængerstykke til deres bh’er. Brug disse hvis din krop udvider sig, fx hvis du har vand i kroppen.
Selve skålen på en ammebh er anderledes end på en almindelig bh, fordi den er designet til at udvide sig og trække sig sammen i takt med at dine bryster gør det. I løbet af dagen vil dine bryster blive hhv. fyldt og tømt for mælk, og her er det altså vigtigt at bh’en kan følge med. Derfor vil skålen på de fleste amme-bh’er være vævet eller designet på en sådan måde, at koppen kan både udvide sig og trække sig sammen.
For bh’er med skåle, som kan åbnes, eller bh’er med vatterede skåle vil der ofte være et ”inderlag”, som støtter og tilpasser sig til brystet, mens ”yderlaget” fortrinsvis er til at hjælpe med at forme brystet pænt.
Ligesom med omkredsen, skal du også vælge bh ud fra den skålstørrelse du havde før du blev gravid. Der er altså taget højde for dine brysters forandringer i amme- og graviditetsbh’erne.
Det korte svar er ja – medmindre bøjlen er af metal! En metalbøjle vil lukke af for mælkegennemstrømningen og det vil skabe en masse ballade. Alligevel savner mange gravide og ammende bøjlen, fordi den giver ekstra støtte og skaber en flot barm.
Det har flere BH-producenter heldigvis opdaget og det er i dag muligt at få adskillige forskellige amme-bh’er med noget der minder om en bøjle.
Ved at benytte materiale, som er fleksibelt, kan man bevare noget af støtten og samtidig lade kroppen passe sit arbejde ved ikke at blokere for tilstrømningen af mælk.
I Abecitas ‘MAMA‘ og Cache Coeurs ‘Aquarelle’ er virkelig gode eksempler på BH’er med bøjle, som både er komfortable, smukke og giver fantastisk god støtte.
Aquarelle fra mærket Cache Coeur har en behagelig bøjle, som giver god støtte, uden at lukke for tilstrømningen af mælken. Carriwell har udviklet et nyt koncept som vi her hos Mammashop er ret vilde med. I nogle af deres BH’er bruger de en gelebøjle i stedet for den almindelige bøjle. Gelebøjlen er fast, men når man trykker på den giver den sig. Det gør at den kan forme sig efter din krop og at den kan lade mælken strømme frit.
For både gelébøjlen og det bløde plastik gælder det at du vil opleve mere støtte end du ellers får fra en amme-bh, samtidig er komforten så høj at du kan bære bh’en i lang tid.
Der findes to overordnede typer af amme bh’er. Èn, hvor du kan ’åbne’ for yderskålen for at give adgang til brystet og én hvor du trækker brystet ud af skålen.
Den førstnævnte er klart den mest almindelige, men blandt andet Carriwell er begyndt at udvikle bløde bh’er som mest af alt minder om en kort top og som benytter sidstnævnte system.
Om man foretrækker det ene eller det andet er en smagssag. Vigtigt er det dog at bh’en stadig yder en vis støtte, mens du ammer. Det gør amningen nemmere og mere behagelig for både dig og baby. Du kan som oftest fornemme støtten allerede når du prøver BH’en på første gang.
Læs også: Amning – sådan finder du den bedste position for dig.
Stropperne på en BH er overraskende vigtige, fordi de hjælper med at bære og fordele vægten til resten af bh’en. Derfor ser du ikke en amme- eller graviditetsbh med meget smalle stropper, for de ville simpelthen gnave sig ned i din skulder og ende med at belaste i stedet for at aflaste.
På amme-bh’er, som er udformet, så de ligner en ’klassisk’ bh, finder du oftest stropper med en bredde på 1-2 cm. På amme-bh’er udformet som toppe er stropperne oftest bredere og af og til har de bryderryg. Det er for at kompensere for den støtte en bøjle normalt vil give, samt for at sikre at vægten fordeles på den bedst mulige måde.
Uanset hvilken type bh du vælger skal du sørge for at stropperne sidder tæt på skuldrene uden at klemme ned. For nogle typer bh’er skal du justere stropperne løbende. Hvis stropperne falder ned af din skulder, er det et tegn på, at de ikke længere yder den støtte, som de bør. I nogle tilfælde kan det løses ved at justere stropperne eller lukke bh’en i en hægte længere inde.
]]>
Hvad bruger man en ammepude til
Ja, hvad skal man egentlig bruge en ammepude til? Der er efterhånden så mange forskellige produkter på markedet, at man kan blive helt forvirret, men en ammepude er efter min mening en af de ting, som man absolut ikke skal vælge at undlade at købe. En ammepude er en pude, som er formet som en form for “halvmåne”, og den skal bruges, når barnet skal ammes. Det vil med andre ord sige, at man ligger babyen i den rette position på ammepuden, så man som mor bliver belastet mindst muligt, og så babyen ligger komfortalt. Puden er så med til at sikre, at mor ikke få ondt i skuldre, arme eller andre steder, fordi den støtter op omkring barnet og dermed gør, at man som ammende mor ikke bliver overanstrengt mere end højst nødvendigt.
Men hvilken skal man så vælge?
Når man så skal til at købe en ammepude, så er der flere forskellige ting, som man kan kigge efter. En af de væsentligste ting at være opmærksom på er, at man får den rette størrelse. Der findes nemlig ammepuder i forskellige størrelser, ligesom der findes børn og mødre i forskellige størrelser. Når man skal finde den rette størrelse, så kan det være en god ide at have prøvet de forskellige størrelser forinden, idet man med den forkerte størrelse ammepuder risikerer, at amningen bliver mere smertefuld end behagelig. Det kan nemlig give kraftige smerter i blandt andet skulderen, hvis man ikke finder den rette størrelse og model.
Se nærmere på denne ammepude her
Det er svært at lave overordnet retningslinjer for, hvilken størrelse ammepude, men skal have, men en tommelfingerregel er, at des mindre man er, des mindre skal størrelsen af puden også være. Men det er derudover meget individuelt, hvilken pude, som man selv finder mest behagelig.
Stof og design
Ud over størrelsen på ammepuden, så kan man også kigge på, hvilke stof den er lavet af og tilmed hvilket design. Der findes nemlig flere forskellige typer af stof og designs, og det er derfor op til den enkelte mor, hvad hun finder behageligt og ikke mindst, hvad barnet har det bedst med. Nogle babyer kan bedst lide helt blødt stof, mens andre måske foretrækker noget mere glat. Derfor er det meget individuelt, hvilken typer stof og materiale, som man vælger. Man kan også vælge selv at sy sin ammepude, hvis man har nogle specifikke ideer, som man måske ikke kan finde i butikkerne.
Designet af en ammepude er som tidligere nævnt noget lignende en “halvmåne”, men der findes flere forskellige udgaver af denne halvmåne. Derfor har man som mor også mulighed for at afprøve forskellige designs, så man kan finde ud af, hvilket design, der passer bedst til lige netop ens barn og amning.
Hvad anbefaler vi så?
Hos mammashop har vi et bredt udvalg af forskellige typer ammepuder, som vi har testet og finder yderst anvendelige. Disse ammepuder er forskellige i design, stof og fra forskellige mærker. Du kan finde ammepuder hos mammashop fra blandt andet Doomoo, Babydan, Chicco, dreamgenii og superior. Disse ammepuder er nogle, som vi klart vil anbefale til den kommende mor, fordi vi mener, at de lever op til kravene om komfortabel støtte til både dig og barnet.
Se de forskellige modeller af ammepuder her.
Vi har valgt at have et bredt udvalg, således at der er flere modeller at vælge imellem og derfor også stor sandsynlighed for, at du kan finde den helt perfekte ammepude til lige netop dig og dit barn.
Udover de mere traditionelle ammepuder, så kan du også købe den prisvindende sove- og ammepude fra dreamgenii hos mammashop.
Denne ammmepuder kan klart anbefales, fordi den som sagt både kan hjælpe mor til at få en mere komfortabel søvn under graviditeten, samtidig med, at den mindsker ryg, lænd og mave under søvnen. Efter graviditeten kan puden fungere som ammepude, og du har dermed et to-i-en produkt :)
]]>